Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Du læser da vel ikke Bibelen for dem dernede?“ spurte han.
Ole Tuft rødmet: ,Jo, somme tider, så —.“ — „For hvem?“ —
„Å, for de syke; men det er ikke ofte jeg når så langt.“ —
„Kommer du til de syke?“ — ,Ja, det er de syke jeg går til.“ — „Til
de syke? Du? Kjære, hvad gjør du hos de syke?“ — „Å, jeg
hjælper dem ... så godt jeg kan da.“ — „Du?“ spurte Edvard
med al den forundring han ejde. Om en stund la han til: „Hvad
med? Med mat?“ — „Det også. Jeg hjælper dem med hvad de
behøver — med at skifte under dem—“ — „Skifte under dem?“
— „Ja, de ligger på halm, da; og i den ligger de, til den lugter,
skjønner du; somme tider sviner de den til også, når de er syke
og ikke kan hjælpe sig selv; for om dagen er der ofte ingen hos
dem, folk er på arbejd, og barna på skole. Og når jeg så
kommer om eftermiddagen, så går jeg til båtene ute fra stranna som
er med halm; der kjøper jeg og bærer op, og så tar jeg væk den
gamle.“ — „Kjære, hvad har du at kjøpe for?“ spurte Edvard.
— „Moster samler penger til mig, og det gjør Josefine også.“ —
,Josefine?“ ropte broren. — „Ja ... ja, jeg skulde kanske ikke ha
sagt det.“
„Hvem får Josefine penger av?“ spurte Edvard med den ældre
brors årvåkne strænghed. Ole betænkte sig, svarte derpå bestemt
og grejt: „Av din far.“ — „Av far...?“
Edvard visste, at selv om det var Josefine som bad faren om
penger, gav han dem ikke ut til unytte; først undersøkte han
hvad han gav til. Altså hadde hans far godkjænt hvad Ole tok
sig for, og dermed var det i Edvards øjne hævet over tvil.
Ole følte straks det fullstændige omslag; han så det også i øjnene.
Nu fik han lyst til at fortælle mere, og det gjorde han. Forklarte
at ofte, når han kom, hadde han slikt stræv; han måtte gjøre ild
op og sætte over og koke. — „Kan du koke?“ — ,Ja da! Og
gjøre rent og kjøpe hvad som trænges, og sende bud på apoteket
med en eller annen som ror over; for doktoren kan ha skrevet
op, men det er ikke blet hæntet.“ — „Altsammen dette får du tid
til?“ — Jeg gjør mig færdig hos Schultzes straks over middag,
og læser lekserne mine utover natta.“ Han fortalte vidt og bredt
— intil han selv minte om at de måtte være nede av bærget,
før det blev mørkt.
Edvard gik foran og i dype tanker; den andre efter med løpen.
Her hvor bærget tok av, hørtes havduren som kom den fra
luften; som susen av et henover dragende følge, men svært højt
oppe. Nu blev det koldt; månen såes, men ænnu ikke stjærnerne;
— jo, en enkelt. „Hvorledes kom du på det der?“ spurte
Edvard, han vændte sig; Ole stanste også. Han sendte løpen fra
den ene hånd over i den andre og tilbake igjæn; skulde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
