Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - I. Første par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 273
til forfædre, da Jahvedyrkelsen fortrængte dem som guder.“ —
„Ja, hvem vet nu det?“ — „Vet det? Prøv med Samson! Hvor
meningsløst at tro at nogen har hat sin styrke i håret! Men
straks vi går ut fra at det er solstrålerne, lange i sommertiden og
klippet i vinterens skjød, får det mening. Og når strålerne vokste
til mot foråret, så skjønner alle at solguden atter kunde favne om
værdenssøjlerne. —Aldrig har bierne lagt honning i et åtsel; men
når vi hører, at hvær gang solen gik gjænnem et stjærnetegn, f.
e. løvens, så het det at solen slagtet løven — ja da forstår vi at
bierne la honning i den slagtede løves åtsel, d. e. i sommerens
varmeste tid.“
Alle var blet lutter øre og Josefine i højeste grad forundret.
Hun så ikke op på sin bror, fordi hun mærket han så på henne;
men intrykket var ikke til at ta fejl av. Hvad Edvard fra først
av hadde begynt uten nogen annen tanke æn at lapse sig litt, det
fik et bestemt sigte derved at Josefine stod imellem dem. „Hos
Ægypterne,“ fortalte han, „børjet foråret, når solen slagtet lammet,
d. e. gik gjænnem lammets tegn, og i glæden over fornyelsen
slagtet alle ægyptiske familier den dag et lam. Derfra har Jøderne
det. Det er en forfalskning når Jøderne senere har gjort dette
om til noget som skulle skille dem fra Ægypterne. Det er som
med omskjærelsen, for den har de også fra Ægypten. Men slikt
tier præsterne med.“
Om alt dette hadde Ole Tuft liten eller ingen viden. Hans
ihærdige studium hadde været strængt teologisk, han hadde heller
ikke tid til mere, og hans tro var gammel bondearv og altfor
trygg i sig selv til at ænse videnskabelige tvil. Hadde han nu sagt
dette like ut straks, så var der næppe blet mere av det. Men
også han følte at Josefine stod imellem dem, og lot sig forlede.
Så gav han sig til med hån at kalle altsammen løst påhit; idag
skinner det, imorgen smælter det.
Dette tålte ikke den andres forfængelighed. „Teologerne savner
den aller simpleste ærlighed,“ skrek han. „De fortier at de vig-
tigste deler av deres tro ikke er åbenbaret Jøderne, men simpelt-
hen tat op annensteds fra. Som udødelighedstroen; den er fra
Ægypten. Det samme med budene. Ingen klyver op på et højt
bærg for i tordenvejr at få åbenbaret hvad folk har visst i tusen
år. Hvorfra er djævelen? Hvorfra helvedesstraffene? Hvorfra
den yderste dag og dommen? Hvorfra englene?
kjænte
ikke til noget av dette. Præsterne er nogen — noksagt, som ikke
ærlig undersøker og fortæller folk slikt.“ Josefine dukket; ung-
dommen, især mænnene, var åbenbart på Kallems side; fri-
tænkeri var på moden, og at få le litt av den nedarvede tro
nokså gromt.
Bjørnson: Samlede værker. III. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
