Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - II. Næste par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II NÆSTE PAR UT!
I Mars året efter, nætop som Edvard Kallem laget sig til at
ta annen avdeling av medicinsk eksamen, fik han helt annet at
tænke på.
Det må vi nu fortælle.
Den gang hans spredte naturhistoriske studier mer og mer
samlet sig om fysiologi — var den flinkeste fysiolog en ung realist,
Tomas Rendalen, noget ældre æn Edvard Kallem. I og for sig
var det sjældent at en ikke medicinsk studerende var fremragende
i dette fag, så alle la mærke til det, altså også Edvard Kallem,
men uten at han derfor sluttet sig nærmere til Rendalen, der hel-
ler ikke var av dem som stod åpen for den første den beste.
Det blev senere, ja egentlig først nu efter nytår (idet de kom
til at rejse in på samme dampskib fra juleferierne) at de nærmet
sig hværandre. Den første kvæll som Kallem søkte Tomas Ren-
dalen i hans logis, blev han der natten over. Og et par kvæller
efter, da Rendalen var hos ham, gik de og drev mellem sine to
logier (som ellers lå nær ved hværandre), til klokken blev tre-fire
om morgenen. Edvard Kallem hadde ikke truffet make til genialt
menneske, og Rendalen føk op til ham tidlig en morgen, før Kal-
lem ænnu var gåt på hospitalet, alene for at sige ham, at av alle
han hadde omgåts, var Kallem den han likte best.
Rendalen var en oprindeligere, stærkere natur æn Kallem, sam-
mensat av tæmmet og villt, av lidenskap, tungsinn, musik, med
stor meddelelsesævne, men med lukkede rum, som Sjælden eller
aldrig åpnedes. Grænseløs energi — og stundom så magtstjålen
at han intet kunde; hele maskineriet stod tvært, som var et hjul
sprunget. Ikke en retlinjet plet, bare ujævnheder over hele karak-
terlandskapet, men stort åndens lys på det. Hvor uberegnelige
omkastene var, hvor ubehagelige skuffelserne — personligheden
var så vinnende ved sin umiddelbarhed og sit retsinn, at en måtte
holde av ham.
Al hans tanke var skolegjærning og opdragelse, og det centrale
i denne igjæn: at bære hvært enkelt barn frælst over „den farlige
alder“, som faller ulike in. I den satte en del til, mange fik sår
der sent lægtes; de som hadde god arv, bedre vilkår, kunde gå
uskadde ut; men det var næppe flertallet. Al opdragelse og under-
visning skulde samles om at bygge op et sædeligt menneske, dette
var hans første og siste.
Han var uuttømmelig i at foredrage undervisningsplan, omgangs-
måte; i at omtale skoleinretningen og samarbejdet med hjæmmene.
Hans mor ejde en vidt kjænt pikeskole i en kystby, og den vilde
han overta for at sætte sine planer i værk. Det store mål var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
