Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - II. Næste par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 PÅ GUDS VEJE
til alle! Var han i det meddelsomme hjørne og rigtig oppe, small
luften omkring ham av elektricitet.
Det medicinske studium var for Kallem en daglig opdagelse, og
i kraft av deres fælles fysiologiske studier bar de trolig til hvær-
andre, hvær fra sit. I Januar og Februar møttes de næsten hvær
kvæll, om ikke ellers, så i gymnastiklokalet fra 6—7; de spiste
gjærne hos hværandre bakefter — helst hos Rendalen, som hadde
piano.
I begynnelsen av Mars kom Rendalens mor in på besøk, hun
bodde hos sønnens værtfolk, et par nykomne; en blind mann fra
Nordland, som tillike var lam på den ene siden, og en overmåde
musikalsk hustru, ganske ung, næsten et barn — det besynderligste
ægteskap man hadde set. Rendalen talte ofte om dem. Så længe
kammeratens mor var i byen, holdt Kallem sig Borte; hvær gang
de gik fra gymnastikken, forstod Kallem at Rendalen ikke ønsket
han skulde følge. Men da hun efter otte dages ophold der var
rejst, blev det likeså; enten øvde Rendalen længer æn Kallem,
eller han gik straks, efter bare nogen få tak; han ønsket åbenbart
ikke at Kallem skulde følge med. Denne tænkte han har vel en
av sine tungsinns-rier.
Men en formiddag Kallem var kommet hjæm noget tidligere æn
vanligt (i regelen var han borte hele formiddagen), hørte han det
ringe på, piken åpnet, og Rendalens fotslag i gangen. Han kom
hastig in, var mørk, ordknap; hans ærend var — om de skulde
bytte logis!
Så godt kjænte Kallem ham, og så godmodig var han, at han
ikke lot forundret, og slet ikke spurte om grunnen; han sa alene
at hans to små rum ikke var nok for Rendalens samlinger og
piano — og for Vangen? Eller skulde han og Vangen ikke læn-
ger bo sammen? Jo da! Men der støtte en stor sal til Kallems
to rum, og den hadde Rendalen længe tænkt på; værtinnen
vilde gjærne leje den ut. Den høvde ham fullkommen. Tænk at
få spille i den sal! — „Har du nu talt med værtinnen om den?“
— „Nej; men det skal jeg gjøre,“ — og avsted for han. De kom
begge, både værtinnen og han, in igjæn; — og et par minutter
efter var det avgjort! Om eftermiddagen var der ændogså flyttet!
Da den skikkelige Vangen på lange ben nådde hjæm fra at ha
spist middag, sat Kallem i første rum til højre for entréen i slobrok
og tøfler og fortalte ham at Rendalen nu bodde i Sehestedsgaden,
der Kallem før hadde bodd; de hadde byttet logis! Begge lo.
„Og her som han trivdes så godt!“ sa Vangen; men det var
også det eneste han sa.
Det kan være Edvard Kallem funderte på grunnen til denne
hastige flytning og tænkte naturligvis at gi sig i god snak med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
