Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 325
Her stanste de, vændte sig ænnu engang utover mot det vide
landskap.
I den rikeste egn som kanske landet hadde, den solgladeste,
der var for dem deres eget hjæm, kompassets midte. Ragni
skottet bortover om præstens kunde sees; ikke spor! Kallem ante
hvad hun så efter, og smilte. Arbejdsfolkene hørtes fra stuen
gjænnem de åpne vinduer; nu hørtes de gå ned verandatrapperne
med bråk og latter; der kom de frem, og like på flygelet, ænste
ikke de to som stod deroppe. De snakket, prøvde, strævde med
al den unødige støj som ledsager arbejde en ikke er vant med.
Så drog de avsted med flygelet til verandaen, snart hørtes de
atter trampe i dens trapper. Kallem og Ragni så tilbake i parken;
høje, vakkre trær, og inne mellem stammerne sykehuset, et svært
træhus på en høj stenmur med store, smårutete vinduer. Så gik
de gjænnem porten in i haven ned mot sit eget hus.
Et lite uthus nærmest mot dem, ellers lå hovedbygningen frit
til alle sider.
Frugttrærne var i vej med at blomstre, så her måtte være lunt.
Og haven! Ragni hadde ingen tanke for at den velstelte have var
Josefines værk, hun frydet sig til selv at ta fat. Huset trængte til
maling; det måtte også ha annen farve æn denne tarvelige gule.
Deres hus, deres hjæm! Kallem trampet på jorden tre ganger;
den var hans. Han vilde in straks her; nej, hun vilde in foran,
op verandatrappen. Så gik de utenom kasser og halm, kikket in
vinduerne. Huset lavt i forhold til længden og bredden, taket
drog svært utover, lå tungt på huset. Men det var godt.
Også verandaen uten forhold; den var bred, og trappen op
bekvem.
De to kom op arm i arm; det første som møtte dem, var en
skuffelse; ingangsdøren, som var glasdør, stod ikke midt på stuen,
men ytterst ved stuens søndre væg. De så snart, at skulde
verandaen stå midt på huset, kunde det ikke anderledes være; til
højre var nemlig ænnu to rum i flugt med stuen. Mænnene som
hadde båret flygelet in, kom alle ut imot dem, forstod straks
hvem det var, og da Ragni så på dem, strøk først en, så alle
huen eller hatten av. Kallem hilste, Ragni unveg in mot flygelet,
der stod midt på gulvet, tok nøkkelen frem og åpnet, som skulde
det nætop nu nøje mønstres, og hun kunde ikke annet æn prøve
om det holdt stemning. Med hanskerne på slog hun an Long-
fellows „Sweet home“. Ved de første toner av denne hymne til
hjæmmet strøk Kallem hatten av. De andre så det, trodde vel
det var en salme, og gjorde likeså.
Ragni stod med ryggen til, la derfor ikke mærke til to som
nu kom frem til højre, en mann med et rundt blankt ansigt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
