Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 PÅ GUDS VEJE
valgte at skulke, og stod derfor snart i en nydelig morgenkjole,
som hun hadde slåt om sig, ved siden av ham. Men så fromt
hun æn så på ham, og så ivrig som hun roste den dejlige utsigt,
den vidunderlige dag — han glæmte ikke styrten. Hun hadde
højtidelig lovt igår at ta den fra første morgen; så let for-
kjølet som hun blev, måtte hun gjøre sig det til dagligt brød og
især her der varme og kulde kom i stærkt skifte. Altså —! Hun
satte det ynkeligste fjæs op, hun prøvde at spøke det væk; —
men han pekte in mot styrten; vilde hun svige sit løfte? Sveg
hun det første gangen, sveg hun det for ofte siden også. Hun
kysste ham og sa han var lej; han kysste henne og sa hun var
søt; men styrten! Så for hun in og løste kjolen op, som vilde
hun gå under styrten, men vips, lå hun i sin seng. Da han kom,
drog hun tæppet over hodet; men uten videre tok han både tæp-
pet og dets inhold og bar mot døren; da bad hun rørende for
sig, og hørtes så rædd at han gik tilbake med altsammen. Hun
slog armene om ham og holdt ham ned til sig; hun kysste og
hvisket, og inne ved hennes varme legeme brast logikken.
Det ringte og ringte; vogner kjørte forbi, bort fra byen. Knapt
hørte en op, så kom en annen. Døren stod åpen; hvær gang
klokkerne gjorde stillstand for de kjænte tre slag, hørte de flue-
surren i rummet og utenfor fuglene. Da fornam de også dundret
av en liten damper ute på insjøen; de hadde set den skjære over
fra det andre landet, væntelig med lystrejsende. Ensteds måtte
være fæst som folk strømte til.
Let luftdrag av sydvest, og hvær gang det kom, fylltes kamret
av vellugt; det rigtig gøv in fra trær og mark. Imellem klokke-
duren hvisket og blistret det; luften var yr.
En stund efter stod de igjæn ute på altanen og så folk gå i
kirke; men fremdeles drog vogner fullpakket med folk forbi kir-
ken og opover. Damperen kom helt nær; nu pep også jærnbanen.
De fik begge øje på to svaler som åbenbart lekte med sin egen
skygge over sanden utenfor verandaen. De fløj over og forbi
hværandre, skyggerne på sanden gjorde svingene efter; fuglene
var nede ved dem og et stykke oppe ifra; når de hadde været
for højt, og skyggerne kom bort, dalte de og fant dem igjæn.
Hun hvisket at til næste år skulde de sætte rugekasser.
De klædde sig helt på, gik ned og spiste frokost. Søren Peder-
sen og hans hustru var længst kommet og hadde længst spist;
de var i fullt arbejde.
Nu hørte de at alle folk rejste til et nabosogn, fordi sogne-
præst Meek hadde femtiårsjubilæum og avskedspræken. Hele
morgenen hadde gående været på færde; nu kom de kjørende;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
