Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 PÅ GUDS VEJE
Pedersen og hustru Åse!“—og gik selv efter dem. Men de var
ikke til at finne; Sigrid fortalte at de gik, straks præstens kom.
„Nu skal du pinedød se de drikker sig fulle! Å, spring efter
dem, og bed dem spise til kvælls med os. Sig vi er alene.“
Piken avsted; Kallem ropte efter henne: „Slip dem ikke, enten
de vil eller ej.“
„Hør nu, sadelmaker!“ sa doktoren, da de begge stod i stor-
stuen igjæn, hun bak mannen; hør nu —: Præsten siger at De
drikker, Pedersen, både De og Deres hustru, og han kan ikke få
Dem til at la være?“ — „Der siger præsten sant.“ — „Men det
er en slem sygdom den, Pedersen.“ — „Å ja — bakefter.“ — „Vil
De overlate til mig at kurere Dem?“ — „Ih, så gærne, hr. dok-
tor! — men alvorlig talt: det vil ta lang tid!“ — „To minutter.“
— „To minutter?“ Han smilte; men før smilet var forbi, var
Kallem over ham med sine øjne, de kunde ha et voldsomt, et
forvillende uttryk. Sadelmakeren skiftet farve, han rykket bak-
over. Doktoren efter og bad ham sætte sig. Det gjorde han
uopholdelig. „Se på mig!“ Åse var ved at få ondt. „Sæt De
Dem også!“ sa doktoren bakover til henne, og hun blåstes hen
på en stol. Doktoren hadde straks igår skjønt hvem han hadde
for sig; det tok ikke to minutter, så var Søren Pedersen væk
og hustru Åse med, skjønt hun bare hadde set på. Doktoren be-
falte dem at åpne øjnene igjæn; begge gjorde det straks. „Hør
nu, Søren Pedersen! Nu lar De være med at drikke brænnevin
eller spiritus i nogen form, ikke mere vin heller, ikke stærkt øl
— ikke på 1 —én måned. Hører De! Når den måned er forbi
— nu er klokken halv syv, så kommer De her på minuttet.“
„Og De også, Åse. Hvær gang han vil drikke, så skriker De.
Og bakefter synger I begge to.“ „Men vi kan ikke synge.“ — „I
synger likefullt.“
IV
Josefine forlot byen; hun tok sin gut med over til Vestlandet
for at få havbad; snart skulde også præsten komme efter; han
hadde ikke hat fri, siden han blev præst. Han var like fra sin
eksamen kommet her som hjælpepræst, og hadde vunnet menig-
hedens tillid i så højt mon, at da byen blev utskilt fra landsognet
for to år siden, søkte hele menigheden for ham, og han fik kallet.
Han hadde arbejdet strængt i snart seks år; han trængte til en
smule ferie. Josefine var oppe hos sin bror en dag han ikke
var hjæmme, fortalte hun skulde rejse, tok farvel og bad broren
hilset.
Ragni var straks på det rene med at denne rejse var fun-
net på for at ungå at forestille henne for selskapet; de vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
