Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 365
Kallem fant Kristen Larssen i sengen; han hadde et arbejde
mellem sine langhårete fingre, og Søren Pedersen læste for ham.
Henne i kroken mellem vinduet og bordet, rigtig klæmt in i hjør-
net, sat hustruen og strikket, tørklæet dradd så långt frem at
ansigtet var mørkt. Der var urimelig dårlig lugt i stuen. Ved at
se på den syke blev Kallem forskrækket; han var mere skidden-
grå og mager æn vanligt. „Har De spist fet mat i julen?“ —
„Hm; vi hadde sylte.“ — „Har De før hat ondt på den måte?“
— „Åja, av og til.“ — „Nej, ikke så stridt som nu,“ sa hun
som strikket. — „Føler De smærter nu?“ — „Ikke nu. Men av
og til.“ — „Under brystet og i maven?“ — „Ja.“ — „Og smær-
terne kommer ofte igjæn?“ — „Åja.“ — „Oftere for hvær dag,“
lød det borte fra kroken. Kallem til at undersøke, og fant en
svulst av en valnøts størrelse i mavegruben; den kjænte også
Kristen Larssen til. „Har den vokset!“ — „Åja.“ — „Den har
vokset fort,“ sa hun i bænken. Kallem blev hetere og hetere.
Hvorfor hadde han slåt sig til ro med den andres avvisninger?
Hustruens øjne fulgte ham, hennes pinner gled langsommere, hun
likesom stivnet av; doktoren prøvde at holde sit ansigt roligt, men
hun lot sig nok ikke narre. Også Kristen Larssens kolde øjne fulgte
forskende. Kallem bad dem åpne spjællet i gruen og la det være
åpent hele tiden, nat og dag; det fik gå ut over veden. Søren
Pedersen rejste sig og åpnet med stor iver. Både Kristen Larssen
og hustru så misbilligende på ham; veden var ikke hans. For at
vinne tid og ro tok Kallem op de bøker som lå der; det var hans
egne engelske og en mekanik; dernæst gav han sig til at stirre
på det vesle spillet den syke holdt mellem fingrene. „Hvad er
det?“ Søren Pedersen forklarte, at det var en forbedring av den
strikkemaskine som Kristen Larssen hadde gjort. Efter hvært for-
klaringen gik frem, rørte Larssens fingre ved hjulene og pinnerne
med et så hændigt og sagte lag, at tankekraften og kjærligheden
synliggjordes.
Rundt i stuen, på værktøjbænken, på gulvet, oppe på bordet,
lå atter fullt av ting til reparation — fra ur og gevær til symaskiner,
kaffekværner, låser, istykkerbrutt værktøj. Kallems revolver var nu
tat ut av kassen, og han hørte, at den var det eneste Larssen nu
i julen hadde fåt i stand. Under denne Sørens megen tale fik
Kallem utsættelse; nu visste han hvorledes han vilde ta det. Han
talte om diæt og smærtestillende midler, og bad Søren Pedersen
følge med efter de siste.
Ikke før stod de på gaten, så sa Kallem at med Larssen var
det forbi; dette var utvilsomt langt fremskreden mavekræft.
Den selvgode fiffighed i Søren Pedersens runde blanke fjæs
smøg sig ut gjænnem alle slags bakvejer; ansigtet stod igjæn tomt
med opslagne dører og vinduer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
