Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 371
henne. — ,,Mener du jeg skal følge dig til Zuluerne?“ svarte hun
koldt. — „Jeg mener at vi skal fullkommengjøres sammen i alt
godt, kjære Josefine, så får Gud siden føre os.“ — „Prat skjønner
jeg ikke,“ svarte hun; „si grejt, hvad skal vi gjøre?“ — „Vi skal
i tro på Jesus leve blant og for de små.“ — „Hør, Ole, det kan
jeg bedre æn du. Du våker aldrig en nat ved nogen sykeseng i
noget fattigt hjæm; det gjør jeg ofte. Og det er jeg som har fåt
i stand „Gjænsidigheden“ (så kalltes et samfund av byens bedre
stilte kvinner, der hvært medlem hadde sine fattige at skaffe arbejde
og stød; Josefine var selskapets chef; hun fordelte arbejdet). —
„Ja,“ svarte hennes mann inrømmende, „du har administrativt
talent — som din bror. Men det er ikke dette; selv at leve stor-
kar og så engang imellem nedlate sig til de små; nej, det er at
leve blant dem og helt ut for dem.“ — „Skal vi sælge huset?
Flytte ned i småbyen? Si hvad du vil!“ — „Hvis Gud driver
os til det, ja! Men det må gjøres i og av tro, for Jesu skyll,
Josefine, ellers er det ingenting værdt.“ — Hun svarte ikke
et ord.
„Hvad siger du, Josefine? Vil du ikke vi skal forsøke et ægte
kristenliv?“ Hans øjne bad, hans hånd søkte hennes: ,Josefine!“
Hun drog sin hånd væk. „Nej, du vet jeg fatter ikke hvorfor jeg
skal gjøre mit eget liv uhyggeligt; det vilde ingen gagne, og mig
vilde det skade.“ — „Si ikke det! Æn om vi prøvde? I tro på
Jesus tilsammen at leve helt for at gjøre godt mot andre?“ —
„Tøv med dig! Ja, det er det samme om det støter dig; men at
jeg skal tro på Jesus for at hjælpe fattigfolk, er tøv. Ja, det nytter
ikke, jeg siger som jeg synes.“ — „Hvis du trodde på Jesus, da
fattet du grunnen.“ — „Jeg har aldrig sagt at jeg ikke tror på
Jesus.“ — „Ak, Josefine, dette er ingen tro! Så fatter du ikke en-
gang hvad tro er! Denne din dype skade er mit ansvar; jeg, som
lever år ut og år in med dig uten at nå mere!“ Han bøjde sig
ned mot henne; der var tårer i hans øjne. „Hvor dejlig vi kunde
ha det sammen, om du vilde bøje dig for Gud — slike kræfter
som der er i dig —, og som jeg ælsker dig“ — han vilde ta mildt
om henne. — „Isch!“ sa hun og rejste sig i sæte.
Han for op som stukket av en brodd. Hun sat med brænnende
øjne — la sig atter ned med begge hænder under hodet; brystet
gik, hun var i oprør. „Jeg vet ikke om vi for Gud tør bli ved
på disse vilkår,“ sa han. — „Nej, gjør som du vil.“
Han vændte sig fra henne; ti han fant det under sin værdighed
at svare. Den lille gut stønnet i søvne og snudde på sig, som blev
han uroet. Tuft så på ham; den lille lå over sin arm med halv-
åpen munn. Tuft kjænte hans panne, han hadde set den hos sin
far, den var også hans egen, håret likeså, den lille hånds bygning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
