Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 PÅ GUDS VEJE
deres sengesteder på højre side av døren, hennes nærmest. Gut-
ten sov på den andre siden av døren mot klæskammerset.
Han spurte ikke mere om han kunde komme, men åpnet. Hun
lå i sin hvite dragt, hennes sorte hår i sin vanlige knute. Hodet
støttet i sin venstre hånd, som på sprang til at rejse sig i sæte.
Han satte sig hos henne på sengkanten; hun flyttet sig straks
noget tilbake, som likte hun ikke berørelsen. Han var mørk.
Josefine, du skyr mig; det er ikke rigtigt av dig; jeg trænger
trøst og råd. Den gamle plage er over mig, Josefine, og nu kan
Opgjøret ikke sættes ut.“ — Han så smærtelig på henne, hun på
ham, men i taushed. „Du vet hvad som er i vejen med mig.
Jeg lever her hos dig i velvære og nydelse og ute blant menig-
heden i stille dyrkelse. Men i det liv vokser ikke gudsmennesket
sin naturlige vækst. Nylig blev jeg målt og forkastet.“ Han gjæmte
ansigtet i sine hænder og sat længe stille hen, som han bad.
„Kjære, kjære Josefine!“ — nu så han op — „hjælp mig! Jeg
må ændre alt omkring mig her; jeg må leve og ta fat på en
annen måte.“ — „Hvorledes?“ — „Ja, jeg er ikke præst, og du
er ikke en præsts hustru; vi fordærves i vor vilje!“ — „Alle
disse dine forsøk på at leve anderledes, Ole, begynner bestandig
med mig og mit hus. Begynn med dig selv! Jeg er som jeg har
lyst til; vær du som du har lyst til. Og huset, ja det er ikke
i nogen måte anderledes æn som en familie med smag og formue
har trang til; behager det dig ikke således, da har du jo dine
egne rum; inret dig som du vil. Ønsker du også særskilt levevis,
så varsku!“ — „Ja,“ svarte han, „du får det hele ned til en om-
flytning i huset eller til en annen kjøkkenseddel.“ — „Disse dine
almene klager har jeg ikke en døjt respekt for.“ — „Fordi du
fatter ikke den åndelige grunn i dem.“ — Hun blev blek. Jeg
vet ikke rettere,“ svarte hun hårdt, „æn at jeg ikke vilde være
så kjødelig som du var — og at dermed begynte det.“ — „Dette lar
du mig høre hvær gang. Men jeg skammer mig ikke ved at den
første krise kom av kjødets for store trang og av din motstand,
den vakte mig. Jeg skammer mig ikke ved det. For da jeg i et
og alt vilde vi skulde reformere—“ — „Forbød jeg dig kanske det?
avbrøt hun. „Ja, at begynne med mig forbød jeg dig; — begynn
med dig selv, Ole!“ — Han rejste sig: „Du fatter mig ikke, du
fatter ikke Guds vilje med os. Jeg holder fast at der er noget
uåndeligt ved dig, Josefine, du har aldrig smæltet i anger og bøn,
aldrig git dig hen i livsalig dyrkelse; du har ingen trang til det
uændelige, men bare til jorden. Nok vilje til at være en kristen;
men du gjør intet for det......Du svarer ikke? Vil du da ikke
forsøke det? Nu, sammen med mig? Josefine! Å, som jeg lider
— også for din skyll,“ Han satte sig ydmygt ned igjæn hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
