Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Første akt - Første scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FØRSTE AKT
|En høvdingsstue på de norske kongers tid, under og efter Håkon den gamle. Mot kvællen.
Klokkeklang bæres in stærkere og svakere, alt eftersom vinden går.)
FØRSTE SCENE
Bestemoren (sitter i en høirygget stol); til højre for henne Hallgerde og Tordis
(syr på en rød mannfolkekappe. Hallgerde syr flittigere æn Tordis.)
(Længere pause.)
Hallgerde. Idag går sømmen ikke vidre raskt.
Tordis. Nej, tanken går; den syr på noget annet.
HALLGERDE (rolig, likesom den hele samtale fra hennes side).
Hm — magtet hvær ... en mørk og ledsom tanke
at binde håndens idræt, frygter jeg,
herefterdags blev lite gjort på gården
ti her kan være nok at tænke over.
Tordis. Det var just ikke her jeg var.
Hallgerde. Å — nej;
enhvær som vænter hjælp, hun får nok søke
den langvejs fra; her finnes den visst ikke.
Tordis. Det var ej heller hjælp jeg søkte.
Hallgerde. Nu,
så tykkes mig at den var værd at søke.
Tordis. Det tror jeg nok — for dig.
Hallgerde. For mig?
Tordis (supper sømmen). Ti jeg
har al den hjælp jeg vil; jeg bæres snart
hist over bækken på hans stærke arm.
Hallgerde. Ah — dit i kvæll!
Tordis. Har jeg vei annen glæde?
Hallgerde. Hvem nævner glæde?
Tordis. Mine sytten år
og Gunnars øje.
Hallgerde. Nu, så kan jeg høre
fulltvel en annen røst, med lydbart mål
at æske sparsom glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
