Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Første akt - Syvende scene - Ottonde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 HALTE-HULDA
til den sig viser som et skyhøjt bærg.......
Vi roper land! —for vor husville lykke.
EYOLF (står ubevægelig).
Hulda (viger tilbake). Du svarer ikke?
Eyolf. Nej, jeg hører blot.
Din stemme binder mig; når længst
dens siste perle for din åndes vindpust
er trillet hen, står ænnu jeg og lytter.
Jeg glæmmer ganske det er dine ord —
det er mig selv der står og taler halvhøjt.
Du løser noget her som tiden bant.
Før jeg det aner, har det taget liv —
står mørkt fremfor mig og er blevet handling! —
— Se Gudlejk før ... lad ham dog gå i fred,
så bad det i mig ... han skal gå ... han skal!
Der stod vi tause i den bleke strid!
. . . Tal mere, Hulda! (Innenifra kammerset hvor Aslak sover, høres.)
En røst. Vågn dog op og se!
Hulda. Nu er det annen gang!
Eyolf (forfærdet). Fra dette kammers?
Hulda. Vi må dog vite hvad det er; gå ...
Eyolf. Jeg?
(Fatter sig.) Jo, jeg vil gå ... det er ...
RØSTFN (innenfra). Vågn Op Og Se!
EYOLF (stanser).
Hulda. Tag sværdet med dig!
Eyolf. Brukes her vel sværd?
Hulda. Tag sværdet, Eyolf!
Eyolf. Mot en røst?
Hulda. Litt mer!
.....Der ser du!
OTTENDE SCENE
De forrige. Aslak (i den røde kappe).
EYOLF (farer tilbake forfærdet). j
HULDA. Gudlejk. (Nærmer sig Eyolf.)
Eyolf. Lad mig være!
(Han støter henne fra sig.)
Aslak. Her soves ikke tryggt ... jeg må litt ut —
at SVale mig. (Får øje på Eyolf.)
Hvem der? ... Min søn? — hvad vil du?
Du tok min søvn! lad mig nu gå med fred!
Jeg var dig altid god ... jeg skal nok hævne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
