Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 SIGURD SLEMBE
Hallkell. — Kong Harald og hans mænn har ingen sveget,
ganske annet bevis forelå æn de gloende jærn. Men de bevis
som skal bygge Sigurds sak, dem savner vi aldeles.
Kongen. Nu blive det så invikkelt. Du Koll, hvad sige du!
Koll. Jeg har ænnu aldrig set eller hørt, herre konge, at den
mann selv var tilstede hvis sak man undersøkte.
Kongen. Det er sant, det er sant, det er en stor fejl! Sigurd,
gå in til mig selv, høvedsmann, følg — nej, en større, stallar, følg
ham, lit på mig! Jeg give straks svar! (Sigurd bukker og går.)
TREDJE OPTRIN
De samme (uten Sigurd Slembe og Sigurd stallar, hvilken siste dog
kommer straks tilbake).
Kongen. Nu sætter jeg mig ned; nu skal vi ret ta det grundig.
Tal, du Tjostulv, først!
Tjostulv. Skal der gå redegjørelse forut for jærnbyrden, så lad
os begynne med den. cni ivar ingemundson.) Lever hans mor?
Ivar. Hun er i kloster.
Tjostulv. Desto større magt ligger på hennes vidnesbyrd som
hun har avsagt værden, og det er sin egen skam hun betror.
Kræver man mere bevis? Nu, han har det i sit åsyn, hænt
Vidkunn Jonson fra Bjarkø, hænt de gamle mænn som fulgte
Magnus på hans lystige tog, og vi skal høre!
Gyrd. Tjostulv taler som om han heller vilde Sigurds vel æn
kongens.
Tjostulv. Det er dårlige venner som tar andre hensyn æn
retfærdighedens. Forsømmer vi dem, kan Harald måske miste
mere æn det halve rike. Men Gud hjælpe den ulykken måtte
komme fra.
Gyrd, Sigurd stallar. Dette er trusel!
Kongen. Nej, nej, ikke uforlikte! Tjostulv har ret, og hvad jeg
føle, er så mange ting. Vær nu god, Hallkell!
Hallkell. Det tror jeg dog jeg altid har været. Tjostulv var
nok langt borte, dengang jeg tok Eder med til Norge og førte
Eder for Sigurd Jorsalfarer. Dengang var det litt vågeligere at
være Eders ven æn nu.
Kongen. Ja, ja, Hallkell, du var den første!
Hallkell. Men skal lønnen for det vi da gjorde, være den at
vi nu skal få to herrer, så vil jeg just ikke kalle den stor.
Tjostulv. Landets tarv er dog vel litt mere æn Hallkells, og
retfærdighed ikke altid det samme som vinning.
Hallkell. Landets tarv hviler best på høvdingernes. — Men
lad Koll tale! jeg forstår ikke hvorfor han tier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
