Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBE 75
Kongen (rejser sig, rørt). Ja, ja, du er min bror! Jeg vil gjøre alt
gOdt mOt dig! (Omfavner og kysser ham.)
Hallkell, Gyrd, Sigurd stallar, Bejntejn. Konge, konge! (stor
uro mellem høvdingerne.)
Kongen. Men I sige selv han er min bror! Koll, du har hørt
hans mor, hvad sa hun?
Koll. Hun sa han var Magnus Barfots søn.
Kongen. Der kan I høre; og jeg føle det! Føle det straks!
Gyrd. Men i så vigtig sak tar man ikke avgjørelse straks.
Hallkell. Og i statssaker har hjærtet næppe den første røst.
Ivar Ingemundson. Men retten.
Kongen. Ja, retten! Og jeg gjør mot ham som Sigurd mot
mig, det er retten!
Hallkell. Sigurd Jorsalfarer gav Eder ret til at bevise Eders
fødsel, mere gav han ikke. At I blev herre til Norges rike,
skyller I Eders høvdinger, som derfor fortjener at spørges tilråds
i en sak av så usædvanlig vigtighed, og det gjør mig ondt at jeg
først måtte minne kongen herom.
Kongen. Mine høvdinger! Kjære venner! Ville I have alt jeg
ejer, så tag det! Men i sådan sak, hvor mit hjærte sige mig at
det går mig meget galt, hvis jeg ikke gjøre ret — at jeg ikke leve
længe, fordi jeg føle . .. ja, jeg kan ikke sige ... jeg kan ikke
Eders sprog ... men vær god mot mig; for jeg vil være god
mot eder!
Tjostulv. Jeg skal aldrig glæmme kongen hvor vakkert I har
følt og talt idag. Det første som her er at gjøre, er uomgjænge-
ligt; tviler nogen om at denne mann er Magnus Barfots søn?
De fleste høvdinger. Ja!
Tjostulv (stusser, kommer i iag igjæn). Godt, så er • det annet at stede
ham til jærnbyrd, så kan han bevise sin fødsel; ti slik ret
fik Harald.
Hallkell. Så vet vi også utfallet, så sant der kan opdrives
nogen skilling til præsterne!
Koll. Jeg må gjænta at slikt siger man ikke.
Hallkell. Ja, jeg er for god en undersåt til at lægge dølgs-
mål på det; det gloende jærn må ikke bli alfarvej op til
Norges trone.
Tjostulv. Så vidt jeg vet, var Hallkell et av vidnerne, den-
gang kongen gik. Jeg har ænnu aldrig hørt en mann stå og
skylle sig selv for svig.
Kongen. Nu, nu, ikke uforlikte! kjære venner! — Stallar, har
vi ikke en gave til Tjostulv.
Stallar. De gaver som vi sist —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
