Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 SIGURD SLEMBE
Sigurd (byr hånden). Ivar, vil du være min ven?
Ivar. Det kan jeg ikke, herre!
Sigurd. Er det dig for tungt, Ivar?
Ivar. Ja, herre; ti da måtte jeg dele Eders arbejd.
Sigurd. Og det kan du ikke.
Ivar. Nej, herre, ikke som det er begynt — og holdt frem.
Sigurd. Du skal gå, Ivar!
Ivar. Først . . .
Sigurd. Du skal gå, ti du har narret mig.
Ivar. Det gjør mig ondt. Men lad dog ikke Eders mor savne
svar for min skyll.
Sigurd. Hun skal få se mig — når jeg sitter på Norges kongestol.
Ivar. Stakkar, hun vil gråte mangen tåre til den tid.
Sigurd. Hun bærer dog ikke større byrde æn jeg bærer.
Ivar. Men hun ælsker mere, herre! — Hun kan ikke så godt
med at vænte.
Sigurd. Å, bare fordi hun længes til så lite.
Ivar. Da I kom tilbake, længtes også I til så lite.
Sigurd. Men meget er ændret siden den tid.
Ivar. Tør jeg ænnu en gang sige det, herre: når man er rædd
for et møte med sin mor, er ændringen ikke god.
Sigurd (roiig). Er rædd? I har misforståt mig. — Sig min mor,
jeg skal møte henne der hun selv vil!
Ivar. Å, av forfængelighed gjør han det!
Sigurd. Opgiv du stedet; vi har jo ikke længer noget hjæm!
Ivar. Får hun bare tale med Eder, finner I nok hjæmmet!
Sigurd. Ja, det må være en avtale at om mine planer må ikke
tales; ti Io vet jo at deri gjør ingen nogen ændring.
Ivar. Å, herre! hvad skal I så tale om?
Sigurd. Der er nok; — der er nok! Men dette må I sige henne.
Ivar. Jeg skal sige henne det.
Sigurd. Så må I hilse henne sønlig fra mig og sige henne at
jeg har det vel.
Ivar. Det skal jeg.
Sigurd. At jeg har håb om et godt utfall.
Ivar. Jeg skal sige så.
Sigurd. Og da skal også hun få det godt. —
Ivar. — Hvis hun lever. —
Sigurd. Ja, dør min mor forinnen, så ser hun det ænnu bedre,
at jeg tænkte det godt med henne. Men vejen var lang og lå
over kolde høje steder, og der var ingen varm stue for et møte.
— Nu, farvel! Fordi du gik min mors ærend, vil jeg dog altid
ha dig kjær.
Ivar. I har glæmt at nævne stedet. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
