Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBE 1 11
Sigurd. Nu — stedet ... Hun burde heller opsætte det!
Ivar. Nej!
Sigurd. Godt ... Det vil være vanskeligt at finne sted. Her-
efter farer jeg fort og usikkert.
Ivar. Der er så mange grå holmer i skjærgården; nævn I bare
en, og den gamle skal sitte der!
Sigurd. Grå holmer, sa du? Holmengrå!
Ivar. Den ligger langt syd.
Sigurd. Men nætop i farvandet, når jeg ut på sommeren kom-
mer fra Danmark.
Ivar. Holmengrå.
Sigurd. Ja, — der er stille i den bugt.
Ivar. Vi skal møte.
Sigurd. Følger du selv med?
Ivar. Ja.
Sigurd. Hvad driver dig dog til slik omsorg for min mor,
skjønt duo ikke vil være min ven?
Ivar. Å, det kan jeg altsammen ikke sige.
Sigurd. Nu har jeg aldrig før bedt et menneske om fortrolig-
hed eller venskap — og du nægter mig begge deler.
Ivar. Dette er kun et øjebliks trang hos Eder; — Eders sjæl
attrår højere ting.
Sigurd. Men en ven på vejen, en eneste ...
Ivar. Å, så læg den så lavt at jeg kan! Kom straks med til
Eders mor, send Eders mænn hjæm, slut, gråt én gang hos henne,
og Gud i himlene, hvor vi skal bli gode venner!
Sigurd. Nu er du skald, Ivar! I et øjebliks følelse toner du
hen et livs gjærning!
Ivar. Farvel!
Sigurd (roper). Sejlet til side? (Det biir gjort, ivargår.) Farvel. (Roper.) Ivar
Kollbejnson! Ovar kommer.) Denne mann støtes ikke ned! To mænn
ror ham over fjorden — forstår du!
Ivar Kollbejnson. Hm. (Går.)
TREDJE|OPTRIN
Sigurd uiene). Også han forsmår mig! — Nej, ikke mere be om
et venligt blik! Ikke mere tigge! Hvad gjorde at jeg tapte i to
år? Den svakhed at jeg for mildt frem for at vinne venner. Jeg
så snart at det ikke gik, men Magnus vilde; — nu er vi kastet
som vrak på stranden, ti slik er livet. Lette skuter må føre os
— snare årer må falle i vandet; ti vi ror døden til lands! Min
ret har jeg av Gud, min lidelse av menneskene; nu må jeg for-
sone dem! — De store har forrådt landet, idet de har forrådt mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
