Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 MARIA STUART I SKOTLAND
Dronningen. Ak, jeg forstår ... det er hele den offentlige
mening i Europa. Men du vet jo, Rizzio, det morer mig at gjøre
den det broget.
Rizzio. Ingen i værden frygter jeg — uten —
Dronningen. Uten? — Så nævn det dog!
Rizzio. — Dem selv!
Dronningen. Mig! — Nu befaler jeg dig at tale!
Rizzio. I er uten grænse og hensyn; det glæder Eder at se
mig fortæret av den mægtigste lidenskap — ti jeg har én! — den
er det som har opflammet mig, og den vil opflamme mig til de
største gjærninger i Eders tjeneste, så længe den brænner til siste
gnist — siden er jeg intet.
Dronningen. Men hvilken veltalenhed! — Rizzio, jeg kjænner
dig ikke igjæn!
Rizzio. Nej, nådigste dronning, I har aldrig kjænt mig! Min
taushed har været en daglig løgn, og grættenheden segl for den.
Men nu da I har åpnet mine læber for den frygtelige sanhed, nu
skal I vite det: blot den der har et stort mål, kan forsage foran
alle små; blot den som en tanke styrker, kan lide; blot den som
vænter, kan tåle luner, hån, bakvaskelse, ondskap!
Dronningen. Men hvad er det dog?
Rizzio. Det er — ja, vid dog først, det er ikke som Darnley,
der trætter og forfølger Eder, ikke som hine der for værden vil
rose sig av et blik, et ord, en dans, ikke som dem der gjør larm
med en duel for Eders ære! —jeg ælsker ikke det skin at være
omtalt som Eders ælsker, men en gang — om også langt, langt
frem, om et liv, fullt av forsagelse og troskap skal til — dog til-
sist at bli det.....
Dronningen. Ha, ha, ha, ha! Ha, ha, ha, ha! Ha, ha, ha, ha!
Rizzio (fortvilet). Le mig ut, men husk hvad denne tause, dype
kjærlighed har utrettet for Eder i disse arbejdstunge år! — Le så
og kast mig bort, som alle de andre — det er jo hvad I vil! (ut.)
TIENDE MØTE
Dronningen (pludselig alvorlig).
Tænkte jeg det ikke nok: også han lurende på et svakt øjeblik!
Også han min skjulte fiende! Kan jeg ingen i den hele vide vær-
den finne på hvem jeg tør lite? [Den sammensnørende angst
som pludselig griper mig, spår den at det går ille? —Ja, det går
ille!] De der kommer for at tjene mig, vil røve mig; de der
ælsker mig er værre æn de der hader mig! Jeg føier mit væsen
som i mange stykker, og kan ikke samle dem. Å, du for mig
bestandig bønfallende jomfru Maria! Du, som gav mig navn, du kvin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
