Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA STUART I SKOTLAND 171
Knox. Nej, I forstår hverken Eders tid eller Eders folk. Det
er i motgang at Herrens gjærninger virker stærkest; jeg tænker
det er derfor I er kommet hit op. Ti Eders motstand vil gjøre
at selv den søvnige vågner, den lunkne blir varm; — således er
I tross Eder selv en velgjærning for dette land.
Dronningen. Nej, dette går for vidt! Jeg, Eders dronning, til-
kaller en fredens apostel for av ham at få råd og trøst. Men han
overøser mig med trusler og min religion med spot! Han siger
jeg lever mit folk til ruin, som blot ved Herrens nåde blir vændt
til velgjærning. Han sammenligner mig med Bibelens ugudelige
regenter, og gir mit folk lov til at rejse sig imot mig! Så tar jeg
da himlen til vidne på at gjæntagende har jeg villet forsoning,
men på Eder er den strandet! Bær ansvaret derfor, mit hjærte
anklager Eder, og min historie vil gjøre det til evige tider! —
Kom ikke mere for mit åsyn, sky dette land! I var med i den
siste sammensværgelse, jeg vet det, og præster som rejser folket
mot sin øvrighed, er Herren en vederstyggelighed — og vi vil
ikke tåle dem innen vore grænser!
Knox. Har Eders nåde en anklage mot mig, så tør jeg i Under-
danighed forlange at stedes for landets parliament.
Dronningen. Selv har I lært at mot os kan begge dele over-
springes, vænt så ikke selv bedre vilkår! Ti regimente skal her
være, dronning vil jeg være.— Gå!
Knox. Jeg ber i rolighed ...
Dronningen. Nej, ikke et ord mere! — Hvad har jeg ikke tålt,
og hvor har jeg ikke tigget om forsoning! Men skjønt jeg er den
forurettede, å, så oprørende mishandlede, er I så stræng, så hov-
modig, så hård ... å, I opfører Eder skammelig mot mig! (Hun gråter,
Knox står en stund forundret, bøjer sig dypt og går.)
FEMTE MØTE
Dronningen, siden lord Stuart.
Dronningen. Jeg kan ikke dra ånde i samme land hvori
denne forfærdelige mann tænker — nu skal han bort! Mine planer,
hele mit liv kan ikke komme frem for ham; det er som at rejse
mot storm på en hede. Nu skal han drives bort. Og med ham
hans lære; ti den er som han, den er intolerance, agitation, oprør,
egenmægtig bibelforklaring, den vælter borgerlig lov og orden.
Med avsky vænder jeg mig fra den! — Men med hvem skal jeg
så gå videre — og hvorhen?
Lord Stuart. Jarlen av Bothwell er kommet!
Dronningen (overrasket, næsten taper fatningen). Bothwell her! jeg tænkte
han var på grænsen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
