Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laura. Jo; men ikke forlate dem.
Axel. Aldrig? —
Laura. Aldrig? (Stille.) Jo, når jeg engang må.
Axel. Når må du?
Laura. Når? — Når mor og far ... ikke er mere. Men hvorfor
tænke på det ...?
Axel. Gråt ikke, kjære! Hør mig; kunde du slet ikke følge
mig — før de forlater os?
Laura. Nej, kan du tænke det?
Axel. Å, Laura, du ælsker mig ikke.
Laura. Hvorfor siger du slikt? Det er bare for at få mig bedrøvet.
Axel. Du vet ikke engang hvad „ælske“ er.
Laura. Vet ikke jeg? — Dette er ikke smukt av dig.
Axel. Så si det da, du kjære, forklar det!
Laura (kysser ham). Nu skal du ikke mere tale om det; for så vet
du jo at jeg får røde øjne, og så vil far og mor vite hvorfor, og
så kan jeg ikke sige det — og så blir det lejt.
Axel. Bedre litt gråt nu — æn megen senere.
Laura. Hvad har jeg da gjort, siden jeg skal gråte for det?
Axel. Git din hånd uten tillike at gi dit hjærte, git dit ja, men
ikke din vilje, git dig selv uten at vite hvortil. Det som nu skulde
være mig til den største og reneste glæde i mit liv, begynner at
bli til sorg, og fremtiden mørknes.
Laura. Du himmel — og i alt dette er jeg skyll?
Axel. Nej, jeg er selv skyll i det. Jeg har dåret mig med
smigrende håb, jeg har tænkt det var så let en sak for min
kjærlighed at få din vakt, men jeg kan ikke engang få dig til at forstå
mig, hvært middel er glippet. Så må jeg ta mot til mig: jeg må
prøve det siste.
Laura. Hvilket? Det siste?
Axel. Ak, Laura, jeg ælsker dig så ubeskrivelig.
Laura. Gjorde du det, så gjorde du mig ikke ondt. Jeg gjør
aldrig dig ondt.
Axel. Så vis mig bare denne ene føjelighed, og jeg skal tro
den er løfte om mere: — gå med på ballet!
Laura. Det kan jeg jo ikke!
Axel. Å, så tør heller ikke jeg opsætte!
Laura. Du gjør mig bange! Du ser så vredt.
Axel. Nej, nej; men således kan det ikke længer gå. Jeg hol-
der det ikke ut!
Laura. Er jeg da så slem? Det har ingen sagt om mig før.
Axel. Gråt ikke, lille dejlige alv; du har ingen skyll uten den
at du er så vidunderlig søt, både når du ler og gråter. Det ånder
op av din stemning som av en blomst..... Hyss, hyss, ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
