Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matilde. Det er sant det var det morsomme ved det.
Axel. Men man sa snart at vi to var hemmelig forlovet, og at
vi brukte Laura til skalkeskjul; — så måtte jeg jo for Deres
skyll gjøre en hurtig ænde på det.
Matilde. Ja, De overrasket mange.
Axel. Like til Dem selv, tror jeg — ikke at tale om
forældrene og Laura. Men det værste er at jeg også overrasket min
egen lykke.
Matilde. Hvad mener De?
Axel. Jeg visste jo at Laura kun var et barn; men jeg tænkte
hun skulde nok vokse, når kjærligheden kom. Men den kommer
ikke. Men De kan hjælpe. Hos Dem har hun levd med alle sine
første længsler. De har jo også nogen årsak i at dette, det
vigtigste i hennes liv, kom uforberedt på henne; derfor skyller De
at ta henne ved hånden disse første skridt bort fra forældrene
og hen til mig, led hennes kjærlighed mot mig —
Matilde. Jeg — (Pause.)
Axel. Vil De ikke?
Matilde. Nej —
Axel. Men hvorfor ikke? De ælsker henne dog.
Matilde. Det gjør jeg; men dette —
Axel. Kan De gjøre! Ti De er rikere æn vi andre, har
derfor også flere vejer til en sjæl æn vi. Undertiden når vi taler
om sådanne ting, og De så siger Deres mening, må jeg tænke
på omkvædet i de gamle kjæmpeviser, der i to linjer har hele
visens poesi.
Matilde. Ja — jeg har hørt Dem smigre før.
Axel. Jeg smigre? Nætop det jeg nu ber Dem om, viser jo
mere æn noget annet hvor stor min —
Matilde. Nok, nok, jeg gjør det ikke!
Axel. Hvorfor ikke? Vær dog i det minste åpen!
Matilde. Fordi, å, fordi — (Går.)
Axel. Men hvad har gjort Dem så uvenlig? (Matilde stanser, som vilde
hun svare, men går hurtig.)
FJÆRDE SCENE
Axel. Hvad går der dog av henne? Er der kommet noget
i vejen med Laura? Noget i huset? — Nu, det må være hvad
det vil; ti jeg får altså annet at tænke på. Når den ene ikke kan,
den annen ikke vil forstå mig, og de gamle hverken kan eller vil,
så må jeg handle på egen hånd — og helst straks! Senere vil
det se ut for værden som et brudd; altså nu, før vi sætter bo.
Skal dette vare, går vi tilgrunne. At finne sig i det unaturlige er
som godvillig at la sig slå lam. Her binder hensynenes fine garn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
