Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Axel. Å, jeg er ikke hård! men jeg må prøve at være
standhaftig. Taper jeg nu, taper jeg henne for hele livet, det føler jeg;
derfor skal hun følge!
Fruen (springer op). Nej, hun skal ikke! Ælsker du henne, som
du siger, hykler, da blir du hvor hun er — og her blir hun!
LAURA (som har ståt hos Matilde, mot henne). Ja, til min dødsdag!
Amtmannen (rejser sig). Nej! Guds lov forandrer vi ikke. Der står
skrevet: „Manden skal forlate far og mor og bli hos sin hustru“
— og da må hun også bli hos ham. — Laura rejser, når han vil.
Laura (mot ham). Far, kan du, er du istand til —?
Amtmannen. Nej, jeg er ikke istand til det, mit barn; men
jeg gjør det allikevel, fordi det er ret. — Ak, Laura! — (Omfavner
henne, fruen slutter sig til.)
Matilde (mot Axel). De er en jesuit! — Uten hensyn, uten skånsel
trær De hjærter ned som græsstrå på den vej De vil frem.
Men dette skal dog ikke gå let; ti vel er hun et barn — men
jeg følger henne! Dem kjænner jeg ikke, Dem tror jeg ikke;
(med knyttet hånd) men over henne skal jeg våke!
(Tæppet faller.)
ANNEN AKT
Et år senere og hos Axel. Værelset dekoreret som hint i første akt, næsten til nøjagtighed. To
store portrætter, et av amtmannen og et av fruen, meget veltrufne, hænger midt imot tilskuerne.
FØRSTE SCENE
Laura (ved bordet). Matilde (på sofaen til højre).
Matilde (læser højt av et tidsskrift). „Nej,“ lød det bestemte svar,
„skyllen var hans; men nu er den blet hennes. Han løsrev henne
fra forældre, barndomshjæm og vaner, og gjorde det voldsomt;
men siden har han søkt efter hennes tilgivelse så vedholdende,
efter hennes kjærlighed så ydmygt, at der skal et forkjælet barns
hele stivsinn til for at kunne motstå. Likesom han før ikke
vilde ta noget hensyn uten til sin kjærlighed, således vil hun nu
intet ta uten til sin selvkjærlighed; men hun er så meget
dadelværdigere æn han som hennes bevæggrunner er slettere æn hans.
Hun er som det barn der vækkes for tidlig om morgenen; det
slår og sparker ændog til den som kun kommer for at kjæle.“
Laura. Men, Matilde! står dette der?
Matilde. Ja visst står det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
