Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 SIGURD JORSALFAR
GYRD HUK (har rejst sig ved Øjstejns bord).
Hele Sigurds bordsætning (men ikke kongen). Nej, Gyrd får ikke tale!
ØJSTEJNS BORDSÆTNING, NOGEN FOR, NOGEN MOT. Nej, JO, nej, jo! —
Sigurd Sigurdson. Der kommer bare ondt av det.
Kåre fra Nidarosen. Å, her er ondt nok før! —
Flere ved Øjstejns bord. Der taler flere mænn på eders side
æn på vor? Tal, Gyrd! tal, Gyrd! —
Vidkunn Jonson (da det atter er stiiie). Der springer som oftest blod
fra Gyrds taler.
Øjstejn. Lad dog mannen få tale! Ikke tænkte jeg at et helt
bord, fullt av Jorsalkjæmper, var rædd for en gammel, tannløs
mann. (Der blir stille, skjønt med litt knurr.)
Gyrd Huk (som heie tiden har ståt, siger med mild røst). Jeg takker Eder, herre
konge, for at I gav mig ordlyd; jeg visste ikke at jeg var så stor
mann, jeg, at jeg skulde trænge en konge til utroper. — Hvad nu
er om mannjævningen her idag, så vil jeg sige det at kong Øj-
stejn holder ikke så godt sine løfter som kong Sigurd. Sanheden
må siges, jeg er gammel, så jeg frygter ingen mere. — Jeg taler
også av egen røjnsle. Med kongernes foged der vestpå var jeg
uforlikt — og drap ham. Øjstejn svor mig hævn; men han
holdt ikke sit løfte; — jeg sitter ænnu ved hans bord. Sigurd
svor mig også hævn — og han har holdt sit løfte både mot mig
og hele ætten. Alt Sigurd har lovt, har han holdt. Men det meste
var rigtignok ondt —
Alle ved Sigurds bord (kun ikke kongen). Han skal holde op! (Man
rejser sig.)
Alle ved Øjstejns bord (kun ikke kongen). Lad ham tale ut, vi skal
nok værge ham. (svær støj, intil)
ØJSTEJN (rejser sig). Stille her! (Man sætter sig, han sætter sig selv.) Det er Sant;
slik hjælp som Gyrd vil yde, trænger jeg ikke til.
Sigurd (vred, men dæmpet). Er der meget av den sæd du har sådd
og avlet her i landet, mens du sat hjæmme som din fars datter,
°g )eg °8 m*ne niænn våget livet for Norge der utenlands — så
må jeg sige du har været en god bror og en stor høvding.
Øjstejn. Å— hå! der brast bylden! — Jeg sat hjæmme og
gjorde intet, eller bare ondt; men du for utenlands med stor ære.
Visste jeg ikke hvad jeg skulde svare til det, så hadde jeg ikke
begynt dette. Og for det første vil jeg da sige at jeg utrustet dig
til det tog som var du din fars datter.
Sigurd (rejser sig). Men det er derfor ikke mindre sant at jeg
gjorde det tog — og ikke du! Det skal glæmmes nu; ja, det skal
næsten være en dårlighed at ha gjort det. Men jeg, og ikke du,
har sejlt gjænnem Nørvasund og slåt blåmænnene i flere slag og
brænt deres borg. Jeg har sejlt til Apulien, til vore frænder, Nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
