Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 SIGURD JORSALFAR
eller vandret til Jorsal og Kristi grav; Og de kirker og klostre
jeg har rejst for Kristi voksende sak, og det ofte på steder hvor
mer æn halve folket var hedninger, har sikkerlig lagt likeså meget
til hans ære som dine mannedrap i Østerlandene og skal være
mig selv til større sjælehjælp æn det er dig at ha slåt nogen
stakkars blåmænn ned for den onde. — Og — (Rejser sig.) om den
knute som du siger at ha bundet mig mellem sivene ved elvkanten
ved Jordan, vil jeg bare sige at jeg kunde ha bundet dig en
knute der du med et sjøslåt fartøj la in mellem min store, nye
flåte hin høstdag — og det fejlte ikke på dem som kjænte dig,
og som bad mig om at gjøre det! — Skyt nu dommen in under
forstandige mænn, og lad dem svare dig på hvem som har utrettet
mest av os to! — Det er Sjælden nogen får mig til at sige så
meget om mig selv, men nu har I laget det så at dette måtte til,
hvis vi fremtidig skulde få fred her i landet; ti vite må I, skry-
tende gullhalser, at ænnu er her mænn i Norge som tør nævne
sig jævngode med eder! (Han sætter sig.)
ØJSTEJNS MÆNN (rejser sig). HÜ Øjstejn, den folkekjære! (Gjæntagende.)
(Glad mumien blant Øjstejns mænn. Sigurd sitter stille.)
Vidkunn Jonson (rejser sig). Da Øjstejn har skutt dommen in under
os andre, og jeg, såvidt jeg vet, er den ældste lendermann her
tilstede, vil vel ingen tykkes ille om at jeg først tar ordet, syn-
derlig da det som jeg har at sige, ingen dom er, men et ord om
hvor ondt det gjør mig og visst alle høvdinger, at to så herlige
mænn som disse tvenne kongsbrødre skal være uforlikt.
Alle høvdinger. Ja! Ja! Ja!
Vidkunn. Lad mig derfor op ...
Sigurd. Nej, her er for meget røket i stykker til at det klæbes
ihop av mjød eller klejs tale. Dømmes mellem os må der — og
lad nu dommen skytes in under en som vi begge tror på, en vi
begge ælsker! Da må den bli pålidelig.
Øjstejn der). Er det en mann eller en kvinne du mener, bror?
Sigurd. Hvorfor ikke en kvinne? Gives der en slik som vi
begge ælsker, må hennes dom føles hårdt av den der taper, og
liflig aV den der Vinner. (Han gjør tegn til Otar, som går ut av døren bakom ham.)
Øjstejn (som har grunnet). Det vil lite nytte mig at prøve på at finne
ut hvad du mener; jeg kjænner ingen sådan.
Sigurd. Da kjænner jeg en som jeg vet også du sætter pris
på; — for en tid siden gjorde du det i al fall.
Øjstejn (biir stiiie). Ælsker du henne?
Sigurd. Ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
