Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 SIGURD JORSALFAR
SlGURD. Nej, det er Sant . . . (Han løfter stolen frem og læner sig til dens rygg.)
Sig mig: hadde du ægteskapstilbud fra ham til ... til henne?
Ivar. Ja.
Sigurd. Det visste jeg ikke.
Ivar. Nej; ingen visste det.
Sigurd (efter et ophold). Han ælsket henne altså dypt?
Ivar. Jeg tror han aldrig har ælsket før.
Sigurd (efter en kamp). Hvorledes er det med ham nu?
Ivar. Han stængte sig straks inne, og gik oppe hele natten.
Jeg sat utenfor døren og kunde høre ham. Idag har jeg set
ham et øjeblik. Men det er visst at slik sorg har jeg hverken
hørt eller set.
Sigurd (går oP og ned; stanser). Vet han at jeg vil forlate landet?
Ivar. Ja, hans folk følger Eder jo. De har bedt om orlov.
Sigurd. Gav han den?
Ivar. Straks. Men jeg tror det gjorde ham ondt at I også har
tat hans mænn ifra ham ... og det nætop som I hadde tat - (stanser).
Sigurd (lægger ansigtet i sin hånd; om en stund). Således hadde jeg dog ikke
ment det! Hvorfor har jeg ingen ven hat som har kunnet sige
mig dette —?
Ivar. Fordi I ingen har villet ha.
Sigurd (smærtelig). Jeg?
Ivar. Ti da hadde I hat ham.
FEMTE SCENE
De forrige. Øjstejn (åpner om en stund døren fra højre, går in, ser Ivar, som
står længre tilbake; siger, idet han går over til bakgrunnen).
Øjstejn. Jeg vil ta mig en ridetur, Ivar!
Ivar. Vil I intet følge ha, herre?
ØJSTEJN. Nej, (går til døren) men dU kan –– (vænder sig, ser Sigurd).
Sigurd (om en stund). Jeg vilde ikke gå. Jeg måtte tale med dig,
før jeg rejste.
Øjstejn (vænder sig for at gå). Jeg er ikke slik idag at jeg kan tale
med dig.
Sigurd. Det kan jeg skjønne, for skyllen er min. Men det er
vel et spørsmål hvem av os to nu er ulykkeligst.
ØJSTEIN (mot ham; Ivar går ut av bakdøren). Efter det SOUl har hændt, kan
du ikke vænte at jeg tar mig av dine sorger.
Sigurd. Å nej, jeg steller mig ikke slik at nogen kan gjøre det.
Men det skjønner jeg nu at så stor uret måtte til, for at jeg kunde
se hvem du var, bror, og hvem jeg selv var.
ØJSTEJN (tier).
Sigurd. Og så tror jeg det er best jeg rejser igjæn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
