Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JORSALFAR 255
ØJSTEJN (tier).
Sigurd. Mine mænn tror det samme.
ØJSTEJN (tier).
Sigurd. Er ikke du også, min bror, enig deri—?
Øjstejn (kommer heit frem). Nej, jeg er ikke enig deri.
Sigurd (undres, siger ændelig). Som det nu går, kan det ikke gå.
Øjstejn. Det er sant.
Sigurd. Hvad står så igjæn?
ØJSTEJN (vil svare, men opgir det).
Sigurd (sagte). At du rejser—?
Øjstejn. Hverken du eller jeg.
Sigurd. Jo, dra vil jeg. Her er ikke rum for to.
Øjstejn. Nej, som du bærer dig ad.
Sigurd. Jeg har en tung natur — og så er jeg ikke altid frisk.
Øjstejn. Det er godt at du selv minner mig om det, for jeg
trænger nok til at hugse det.
Sigurd. Da du igår vændte dig fra mig, bror, da —
Øjstejn (oprørt). Ja, jeg trodde dig nok istand til mangt, men til
.....du bar dig ikke ad som — ikke som en bror.
Sigurd. Jeg rår stundom ikke for mig selv; jeg er den ulykke-
ligste i dette land! Det blir værre og værre med mig — til det
ikke mer kan gå! (sætter sig.)
ØJSTEJN (ser en stund på ham, tar en stol, sætter sig). Du, SOITl har kjæmpet
under Kristi kors, burde prøve på at være et kristent menneske.
(De sitter begge fremover, nær ved hværandre, men uten at se på hværandre. Stolene står omtrent
like langt fra begge scenens sider.)
Sigurd (sukker). Ingen hjælper mig! — Ingen hjælper mig! —
Hadde du prøvd, bror, den gang jeg kom hjæm!
Øjstejn. Du stormet for brått in på mig den gang.
Sigurd (miidt). Du visste ikke hvor jeg længtes til dig.
Øjstejn. Det syntes mig som vilde du bare høre min ros.
Sigurd. Det vilde jeg også—din fremfor nogens!
Øjstejn. Også vi som hadde sittet hjæmme, fortjente vor; —
men den tænkte ingen på.
Sigurd. Der ser du selv, bror: det er ille at to skal være like
i magt og ære; den ene kommer i al sin færd til at tænke på
den annen — og dette gjør ikke godt.
Øjstejn. Når hvær har sit og kjærlighed til noget mere æn sig
selv, så går det nok.
Sigurd (vænder sig imot ham). Så giv mig det jeg har kjærlighed til!
Det er at færdes med sværd i hånd og nu at ta nyt land for
Norrønnafolket. Til et annet sted længer mot Syd vil vi hen!
Så får hvær sit. Er vi fra hværandre, kan vi også ælske hvær-
andre, det har jeg følt.....Og for daglig at kunne minnes dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
