Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JORSALFAR 259
Vidkunn (med bestemthed). Og jeg vil lægge eder på hjærte de be-
kymringer jeg selv har fanget. I vet at jeg har været med, og
det så vidt at jeg selv slipper at tale om det. Stundom kan rejse-
hugen og dådslysten fare i mig ænnu; men skulde jeg nu forlate
mine gårder og alt mit stell for en længere færd, så vet jeg, at
det vilde både gå mig og mange som har trodd sig til mig, meget
ille. Og således med det hele land. Norrønafolket får ændelig
engang begynne at tænke over om det skal bli her i landet eller
fare videre. Hittil har ingen visst hvad han skulde tro.
Ånun. Norrønafolket blir aldrig anderledes.
Vidkunn. Nej; — skal Harald Hårfagres arbejde slutte på den
måten at en av hans siste ætlinger på kongestolen (og hvem kan
vite om disse brødre ikke blir de siste, ti ingen av dem har
sønner), at en av hans siste ætlinger samler folket til utfærd for
at vinne nyt rike i Syden, da er det sikkerlig forbi med Haralds
gamle ætrike, ti da vil alle efter dit ned.
Aslak. Var ikke det også meget likere æn at ligge og grave i
stenene her og kastes om ute på bårebrytningerne? — Dette er
just et land at rejse bort fra, dette!
Vidkunn. Å-ja, der er mange steder lettere at leve æn her.
Men så vidt som jeg har rejst, har jeg allikevel ikke set folket
stærkere eller klokere — og da må livet her hjæmme ikke være
så dårligt ænda.
Ingvar av Bø (giad). Nej, det er sant!
Aslak. Hvad er nu dette for noget forbannet noget, at nu skal
vi til at være her igjæn? Nu var vi jo færdige til at bryte op?
Sigurd Sigurdson. Og jeg var den som først kastet tanken ut.
Allikevel må jeg tilstå at så længe har Vidkunn holdt på med mig
idag, at jeg med Gunnar av Lidarende må sige: „Fager er lien,
så den aldrig har tyktes mig så skjøn.“
Ingvar av Bø (giad). Det må jeg også sige, at kunde kongerne
være forlikt, så var her det dejligste sted i værden!
Aslak. A, du vil bare gifte dig, du, så du må ikke tale med!
Ingvar av Bø. Der skal nogen til det med!
Vidkunn. Ja, det er som Ingvar siger: der skal nogen til det
med. Nogen til at bryte stenen op og rydde den skrinne jorden,
nogen til at bygge, nogen til at øke ætten. Så længe alt det beste
mannskap ligger på utfærd, skal just ikke stort trives her hjæmme.
Pål den gamle. Nej, det er visst; — der sa du et sant ord!
Aslak. Jeg er like sæl, jeg, sa hvalen, han satte tilhavs.
Vidkunn. Ja, det er du, men ikke vi. Om æn nogen holder
med sin konge, og andre med sin, så er vel ingen så ond eller
så uvørn, at han ikke skulde glæde sig, om de blev forlikt.
De fleste. Nej, det er sikkert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
