Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 REDAKTØREN
Evje. Men den gang var han ænnu —
Redaktøren. —Ja, ja, jeg vet! En virkelig gentleman vilde ha
anet hvad han blev. Han hadde jo en bror!
FJÆRDE MØTE
De forrige (bak hjørnet). Harald, Gertrud (langsomt arm i arm).
Gertrud......Under din brors sygdom har du dog set mange
og smukke bevis på denne bys gode hjærtelag og forsonlighed
— har du ikke?
Harald. Jo, jeg har. Jeg har intet ondt set imot ham, bare
godt av alle — rigtignok med untagelse av e n.
Gertrud. Men også han har hjærte! Å, det har ofte syntes
mig som skrek det op av det av længsel og skuffelse! Og just
da var han mest bitter.
Harald. Ja, det skal der ingen skarpsynthed for at skjønne,
at han, som gjør så mange ulykkelige, selv er den aller
ulykkeligste.
Redaktøren. Hvad fanden er det de snakker om?
Evje. Vi står ikke så til at vi kan høre det. Og tåken dæmper.
Redaktøren. Så gå frem, da!
Evje. Ikke før de skilles. Ham alene forstår du!
Harald (tn Gertrud). Hvad er det du holder på med?
Gertrud (har dradd en hanske av og derefter en ring). Min konfirmationsring.
Kom med din hånd! Nej, hansken av, forstår du!
Harald. Skal jeg prøve din diamantring? Jeg kan ikke få
den på.
Gertrud. På venstre lillefinger? A jo!
Harald (prøver). Jo, jeg kan. Hvad så?
Gertrud. Nu skal du ikke le av mig. Jeg har gåt og hæntet
mot til dette hele vejen. Ja, det var egentlig derfor jeg først
vilde gå en længere tur med dig! Jeg vilde tale hen imot det,
forstår du!—Jeg er så optat av at din lykke, og derved min,
beror på om du formår at være kjærlig. Nu har du snart dette
møte i kvæll. Det er avgjørende for dig. Kan du, som svar på
al stygg forfølgelse, være snill gut, så vinner du alle —! (Forlegen,
piiier ved hans knapper, og uten at se op.) — Nu vilde jeg at ringen skulde minne
dig. Den blinker. Det er jeg, det, som gråter, hvis du er hård
og glæmmer mig og dig. Ja, det er dumt (Tørrer flygtig øjnene.); jeg
kan heller ikke, nu det kommer til stykket, sige hvad jeg ...
Men bær den!
Harald (kysser henne). Jeg skal bære den! (sagte.) Den skal blinke
in i mit liv med sin rette glans. —
GERTRUD. Takk! (Omslynger og kysser ham.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
