Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDAKTØREN 297
Redaktøren. Hvad de nu gjør, er ikke til at ta fejl av, he,
he, he!
Evje. Ja, jeg tåler det ikke!
REDAKTØREN (kræmter stærkt).
Evje. Men hvad er det du —!
REDAKTØREN (går hen til nabohuset, ringer på; man hører klokken. Der åpnes, han går in).
He, he, he, he!
GERTRUD (ved kræmtingen slap hun Harald). Der er ––!
HARALD. Det må Være like –- (Vænder sig, ser de to andre.)
GERTRUD (samtidig). Far! (Løper først; men stanser.) Nej, det er fejgt at
flygte! (Kommer tilbake; stiller sig hos Harald.)
EVJE (kommer frem).
Harald (hilser).
Evje. Det hadde jeg ikke væntet av min velopdragne datter at
hun nu skulde ha stævnemøte på gaten med — med —
Gertrud. — med sin forlovede —
Evje. — med en mann som har hånet din far og din mor og
forvist sig selv fra vort hus.
Harald. Fra Deres hus vel, men ikke fra min brud.
Evje. En egen forklaring! Tror De vi samtykker i at ha en
svigersøn som vraker os forældre?
Gertrud. Men, far —!
Evje. — Stille, mit barn! Dette burde du selv ha følt.
Gertrud. Men du forlanger dog ikke, far, at han skal høre
eder utskjældt og sig selv mishandlet i vort hus?
Evje. Vil du lære dine forældre —?
Gertrud (lægger armen om hans hais). Intet vil jeg lære dig; ti du vet
det selv, far, at Harald er mere værd, og mere for os, æn han
SOm nU gik! (I det samme løper trykkerigutten, som er kommet ut fra redaktøren, forbi
mot byen.)
Evje (ser ham, prøver at komme løs). Gå nu, Gertrud! jeg har noget jeg
vil tale med hr. Rejn om.
Gertrud. Du har intet at tale med Harald om som ikke jeg
kan høre.
Evje. Jo, jeg har.
Harald. Men hvorfor kan hun ikke høre det? — De vil ha
vor forbindelse hævet.
Gertrud. Far—! (siiPPer ham.) Er det sant?
Evje. Nu ja; — siden det ikke kan være anderledes ... det er
sant, d. v. s. for øjeblikket. (Avsides.) Herregud, De kan jo gjøre det
om igjæn, når dette er over!
Gertrud (står som lynsiåt). Jeg så eder sammen! —Ja, så er det!
4Ser på faren, brister i gråt og iler mot porten, drar i klokken og forsvinder straks.)
Evje. Hvad var det? Hvad gik der av henne?
Bjørnson: Samlede værker. IV. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
