Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDAKTØREN 311
med motsætninger, stigninger, overraskelser og hele det ruskom-
snusk; men han er en mann! Ha, ha, ha, han står inne for hvad
han siger, og han siger hvad han lyster! — Og så den velsignede
Gertrud! Følge ham in i salen, og da der ikke er en eneste
plass igjæn, sætte sig op blant komiteen og sitte og se på ham
med et par troende blå øjne, som var der ikke et annet menne-
ske tilstede. Og dog så vi alle på henne! Hun hjalp ham mere,
hun, æn ti gode talere. Hennes tro vakte uvilkårlig andres. Hun
kan dø på sin tro, hun! —Ja, ja, ja! — Den som hadde den, ja!
(Ingeborg kommer.)— Nu! (Slår hænderne sammen og gnir dem.) Hør, Ingeborg! (Med
højtidelighed.) Vet De hvad Deres menneskerettigheder er for noget?
Ingeborg (ved sit arbejde). Nej. — Det er vel noget jeg har fortjent, det.
Doktoren. Ja, hvær dag.
Ingeborg. Så er det kanske maten?
Doktoren (leende). Nej, spise dem kan De skam ikke. — (Højtidelig.)
Læser De aldrig bladene, Ingeborg?
Ingeborg. Bladene? — Å det som kommer i kjøkkenet. Jo,
hvær dag, før vi går på torvet —
Doktoren. Nej, ikke det; men —
Ingeborg. — å det som hvær morgen bæres in til konsulen?
Nej, det læser jeg ikke. — Det skal være så grovt.
Doktoren. Ja, ja; — har De ikke smag på det som er grovt,
De da?
Ingeborg. Å, det har vi simple folk så nok av hvær dag, om
vi ikke skal læse det. — Men de fine trænger kanske til det.
Doktoren. Ingeborg er meget vis. — Men Ingeborg må vite
der nu står en kamp om, om — ja, det kan være det samme
hvad det er om. Men både redaktøren og Rejn kommer her i
huset, og de er det som især slåss. Bryr De Dem ikke om
hvad de slåss om? —
Ingeborg (bestandig ved arbejdet). Ja så, så de slåss. — Nej, ikke det grand!
Doktoren (for sig). Ha, ha, ha, det er den forskjel på Ingeborg
og mig at jeg har bare en naturhistorisk, æstetisk interesse av
kampen, og hun har slet ingen. Jeg gad vite hvem av os to der
er længst borte fra den rette tro i politikken — fra „ borger-
pligterne“, som de kaller det? — (Højtidelig.) Ingeborg: Vet De hvad
Deres borgerpligter er for noget?
Ingeborg. Borgerpligter?—Ja, det er visst mulkt.
Doktoren. Ja, det er ovenikjøpet en meget dyr mulkt.
Ingeborg. Konsulen blev mulkteret, fordi gaten ikke var fejd.
Portneren var syk. —
Doktoren. Ganske rigtigt, der var en av borgerpligterne ute!
Hør, Ingeborg, skal her være selskap i kvæll?
Ingeborg. Nej, her er dækket til ganske få.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
