Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 EN FALLIT
Sannæs (et par skridt frem). Er dette mere æn et lune?
Valborg (skjuler sin bevægelse). Hvorledes kan De ænnu sige mig
sådant?
Sannæs. Fordi De i al denne tid ikke en eneste gang har
bedt mig om det.
Valborg. Jeg vilde De skulde by mig den. (stillhed.)
Sannæs. Der er nu en gang kommet alvor i dette, (stanser.)
Valborg. Jeg mener det alvorlig.
Sannæs (et Par skridt frem, giad). De sætter virkelig pris på det?
Valborg. Høj pris.
Sannæs (kommer). Her er den!
Valborg (vænder sig og tar den). Den hånd De nu byr mig, tar jeg mot.
Sannæs (blegner). Hvad siger De?
Valborg. At jeg i mer æn et halvt år vet med mig selv, at
jeg vil være stolt av at bli den manns hustru som har ælsket
mig, og mig alene, fra han var gut, og som har frælst min far
og os alle.
Sannæs. Gud, frøken!
Valborg. Og De vil rejse, heller æn at by mig Deres hånd
— og det bare fordi vi hadde tat hjælp av Dem, så De tænkte
vi stod ikke fri! Det er for meget, og når De intet vil sige, så
må jeg.
Sannæs (knæier). Frøken!
Valborg. De har den trofasteste karakter, det fineste sinn, det
varmeste hjærte, som jeg kjænner.
Sannæs. Det er hundre tusen ganger for meget!
Valborg. Næst Gud er jeg Dem taknemlig for hvad jeg nu
er, og jeg føler, at jeg kan gi et liv for Dem således som det på
jorden Sjælden gis.
Sannæs. Jeg kan ikke svare, for jeg hører i grunnen ikke
hvad De siger. Det De siger, kommer av at De har ondt av
mig, nu jeg må rejse, og tror at skylle mig taknemlighed. (Tagende
også hennes annen hånd.) Avbryt mig ikke! Jeg føier det sannere, jeg har
tænkt længer over dette æn De. De står så uændelig højt over
mig i ævner, i kunskaper, i væsen — og en hustru skal ikke stå
over sin mann. Jeg i det minste er for stolt til at ville føle det.
Nej, hvad De nu selv tror, det viser Deres hjærtelag, og jeg skal
ta det med som en velsignelse over mit liv. Al smærten og al
glæden i det har De været. Ved Dem er det viet til forsagelse;
men, Herregud, hvor manges liv er ikke det! Og min lod skal
nu bli blid; ti nu vet jeg jo at De følger mig med gode tanker.
(Rejser sig.) — Skilles må vi — nu så meget mere! Ti det nærværende
kan jeg ikke bære, og det annet vilde efter kort tid bli en ulykke
for os begge! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
