Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DET NY SYSTEM - Anden handling - Ottende møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 DET NY SYSTEM
Frederik. Du skulde ha set Karen! Jeg tænker du da hadde
følt hvad du har gjort.
Hans. Frederik —
Frederik. Har du virkelig et øjeblik kunnet glæmme at det
var henne du gjorde mest ondt?
Hans. Jeg har sagt mig selv at Karen, dig, din far kunde jeg
ikke se i øjnene, før jeg hadde gjort dette. Jeg kunde ikke
komme hjæm uten at ha utført denne uavviselige pligt — det
måtte koste mig hvad det vilde.
Frederik. Men er du da aldeles gal? Har du nogensinne
tænkt dig at nogen av os efter dette kunde omgåes dig?
Hans. Jeg har tænkt mig at jeg måtte gi tid, til I skjønte bedre
hvad jeg mente — til I så at jeg intet ondt hadde gjort.
Frederik. Å, stylt dig ikke op!
Hans. Jeg hadde klart for mig — ja, som jeg har skrevet det —
en kostbar, en ulykkelig fejltagelse, som det er en forbrydelse
længer at tie til. Din far har jo annen gjærning at være stolt av.
Frederik. Ja, jeg ser du siger det. Og det tror du vi kan trøste
os med, når du har tat fra ham hans livs største ære?
Hans. Når den aldrig var nogen ære, Frederik?
Frederik. Å, det får du inbilde andre æn mig. Nej, Hans, la
os tale rent ut! Du har et æresykt sinn, og dette har her fristet
dig, så du har tilsidesat alt.
Hans. Det er muligt jeg har fejlet —
Frederik. Ja, fejlet!
Hans. Men da jeg kom hjæm og så hvorledes far hadde det,
og mintes at derom hadde du ikke varskudd mig —
Frederik. Hvad skulde det nytte til?
Hans. Om det hadde været din far, og jeg —
Frederik. Nej hør: la os ikke sammenligne din og min far!
Det blir altfor løjerligt.
Hans. Ja, der er det! Men så skjønner du kanske også at
den sort venskap søker jeg ikke op igjæn. Og her var noget
annet kommet til.
Frederik. Så?
Hans. Dengang vi var barn, lekte din søster, du og jeg
sammen med en liten pike av såkallte simple folk. Men hun
var den vakkreste jeg har set, og en prægtig pike; ti hun har
siden ernært sin mor.
Frederik. Hør — dette kommer dig ikke ved.
Hans. Det kommer mig ved, når jeg skal veje om jeg skal
igjæn begynne at omgåes dig eller ej.
Frederik. Hvad siger du —? Hvad tør du — —?
Hans. Hadde du ægtet henne —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
