Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Anden handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 99
Svava. Spør mig da ikke mere om det! — Men så valgte jeg
én gang til, og da var jeg sikker! For aldrig har klarere øjne set
in i andres. — Og som vi hadde det sammen! Dag efter dag,
bestandig ny, bestandig for kort. Nu tør jeg ikke tænke på det. —
Å, det er synd at bedrage således! Ikke med ord, det er sant;
men ved at la os sværme og gi os hen. Ikke med ord, nej. Og
dog med ord. For de tar jo mot vores, og tier til dem, og gjør
dem derved til sine. De fryder sig ved vor troskyll som stykke
av en ufordærvet natur; — men nætop derved bedrager de os.
For der opstår en fortrolighed og spøk av det frem og tilbake
som bare kan ha én forutsætning; så tænker vi. Og så var det
tvetydigt. — Jeg forstår ikke, at nogen kan handle så mot den de
ælsker. For han ælsket mig—!
Nordan. — han ælsker dig!
Svava (idet hun rejser sig). Men ikke som jeg ælsket ham! Jeg har
i disse år ikke git mig burt i småt. Dertil har jeg tænkt for stort
om det at ælske og bli ælsket. Men just derfor var min trang
stærk; dig tør jtg sige det. Da den fik lov, tok den næsten
magten fra mig. Men jeg følte mig så uændelig trygg hos ham, og
derfor lot jeg ham se det, og hadde min fryd av at han så det. —
Dette er det som nu krænker mig! For dertil var han ikke
værdig. Han siger til mig: jeg tåler ikke nogen annen rører ved
dig! Han siger til mig; når jeg ser et glimt av din arm, så
tænker jeg den har ligget om min hals, om min og ingen, ingen annens.
— Og jeg kjænner mig stolt og lykkelig ved det; for det er sant.
Jeg har de hundre ganger følt at det vilde én engang sige mig. —
Men jeg har ikke følt, at den som sa det, han skulde selv — å,
avskyeligt! Da får det en betydning som gjør at jeg hader ham!
Ja, når jeg bare tænker på at han har omfavnet mig, har rørt
ved mig — sa skjælver det i mig. —Jeg sætter ingen regler for
nogen annen; men min gir sig selv. Alt i mit væsen, det første
og siste, gir den. La mig være i fred!
Nordan. Ja, dette er alvorligere og går dypere æn jeg hadde
anelse om. Ingen forstår det således, Alf allerminst. Han er
bare krænket — bedrøvet og krænket over at du kan ha
mistillid til ham.
Svava. Jeg vet det.
Nordan. Ja, ta det ikke så avvisende! Ti så vil sandelig de
fleste tænke.
Svava. H~m? Det begynner at bli anderledes!
Nordan. De fleste vil tænke: andre piker tilgir sådant; — nætop
fordi de ælsker.
Svava. Der er dem som vil svare: hadde hun ikke ælsket, så
hadde hun nok også tilgit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
