Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 115
Nordan. Og så må jeg tilstå — ja, som jeg i grunnen har sagt
—, at jeg er blet vant til, at i dette stykke er det ikke som det
skulde være. Jeg så på denne forlovelse som jeg ser på de andre
— på de fleste andre — som på et lotteri. Det kan gå godt; det
kan også gå meget dårlig.
Fru Riis. Og min datter, som De holder av — for det vet jeg
De gjør! — sætter De på lotteri?! Er det muligt at få et stærkere
begrep om hvorledes det står til?
Nordan. Jo, det er. For De selv, frue — hvad gjorde De?
Fru Riis. Jeg ...?
Christensen. Bravo!
Nordan. Også De fik vite hvad Hoff hadde sagt — og mere
til. (Christensen ler dæmpet.)
Nordan. Allikevel hjalp De Deres mann ...om ikke nætop
med at få henne til at overse det, så dog med at jævne det ut.
Christensen. Bravo!
Nordan. Og De kallte mig til for at hjælpe Dem med at skaffe
betænkningstid.
Christensen. Mødrene har i disse saker en viss avstand
mellem teori og praksis, skal jeg sige Dem.
Nordan. Det var først da jeg så Svava — hvor dypt hun tok
det, og for en rædsel hun hadde for det — at jeg begynte at få
øjnene op. Og så længe hørte jeg på henne, til jeg fik medfølelse.
Også jeg har engang været ung, har trodd — og ælsket. Men det
var blet så længe siden. Og jeg var gåt træt.....
FRU RIIS (som har sat sig ved doktorens lille læsebord). Å, Gud!
Nordan. Ja, frue! La mig få være oprigtig: det er nætop
mødrene som efterhånden har gjort mig sløv. Mødrene ser så sløvt
på det. — I regelen vet de nemlig god besked.
Christensen. De gjør det, de kjære, ja! Og fru Riis danner
ingen untagelse. — For De må tilstå, frue, at De gjorde hvad De
kunde, for at holde fast en ung mann med en ganske livlig fortid?
— Han hadde for resten en ganske pen stilling i samfundet, den
samme unge mann — noget jeg bare lejlighedsvis lægger til.
Nordan. Nu-ja? — Ikke før får døttrene utsigt til hvad mødrene
kaller „godt gifte“, så glæmmer de gamle straks hvad de selv har lidt.
Fru Riis. Vi vet jo ikke at det er det samme.
Nordan. I vet det ikke?!
Fru Riis. Jeg siger Dem, jeg kjænte det ikke igjæn! Vi tror,
at han som vor datter skal ha, er så meget bedre. Vi tror at
her er stærkere garantier, at her er ganske andre forhold. Det
er så! Det er en slags syn-sville som tar os.
Christensen. Ved utsigten til et godt gifte, ja! Aldeles enig
med Dem, frue — for første gang. — Ellers tænker jeg nu det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
