Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Fjærde handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 123
på, da han kom. Han præsenterte mig, konverserte mig — rent
på utstilling!
Fru Riis. Jaså!
Riis. Der er selvfølgelig intet hændt her igår! Ingen hanske
er kastet nogensteds i værden, æn sige i ansigtet på hans
førstefødte! Christensen, den ærværdige kommandør av dags dato,
føler behov til fred! Vi ændte med at drikke champagne hos
min bror.
Fru Riis. Det var jo morsomt!
Riis. Altså: godt humør, mine damer! Her er ingenting hændt!
Absolut ingenting! Vi begynner rent og fint på en ren og fin
duk, hvorpå der aldrig er spildt en dråpe!
Fru Riis. Det var jo hældigt!
Riis. Ja, ikke sant? Denne vor datters noget stærke utladning
har lettet hennes eget sinn, rensket de andres begreper — luften
er behagelig let, for ikke at sige frugtbar.
Fru Riis. Og på slottet? Hvorledes var det der?
Riis. Ja, du ... når jeg så mig om blant alle os nybakte, så
kan jeg jo ikke glat væk sige, at det er dyden som belønnes her
i værden. — Man præsenterte os allikevel et gruelig højtideligt
op-rop. Det var noget vi skulde redde ... jeg tror sågu det var
staten? ... eller det var kirken? ... ja, det vet jeg ikke; for jeg
læste det ikke. De skrev under allesammen!
Fru Riis. Du også?
Riis. Jeg også! Hvorfor skal man ikke være med i så godt
selskap? Deroppe på højden av livet får man et gladere, et
friere syn på tilværelsen! Al værden deroppe var venner! Man
kom hen og gratulerte mig —, jeg visste tilsist ikke om det var
på min datters vegne eller på mine egne; heller ikke visste jeg
at jeg hadde så mange venner her i byen, æn sige ved hoffet!
Men i så strålende selskap og i en luft av ros og komplimenter
og ælskværdighed tar man det ikke nøje med nogen ting? Og
så mannfolk, bare mannfolk! Det er dog — om forladelse, mine
damer! — undertiden en egen charme ved at være blant bare
mannfolk, fæststemte mannfolk. Konversationen blir mere kryddret,
faktisk, robust; latteren livligere. Man forstår hværandre, næsten
før man snakker.
Fru Riis. Du er nok rigtig glad idag?
Riis. Ja, det vet Gud jeg er! Og jeg vilde så gjærne alle
mennesker skulde være det! Livet kunde kanske være meget
bedre; men set så’n fra højden kunde det også være meget
værre. Og hvad os mannfolk angår, så — har jo også vi vore
fejl; men vi er i grunnen ganske morsomme. Det blev, skam,
kjedeligt uten os. — La os ta livet som det er, min kjære, søte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
