Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Fjærde handling - Tredje møte - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 127
rettere for tunge, adspreder det så mærkelig. Jeg har ofte prøvd
det med mig selv. Å, ofte! —Ja, tænk på det! Ikke sant? —
Jeg kunde like godt træffe forføjninger nu straks, hvis det var så
— hvad? — Altså: farvel så længe! Og tænk på det! Jeg selv
finner det Så Udmærket. (Ut av døren og gar til venstre.) (Svava ser smilende på sin
mor og gjæmmer derpå sit åsyn.)
Fru Riis. Jeg vil få lov til en liten stund at —
Svava. Mor!
Fru Riis. Jeg kan ikke annet, du! Jeg må samle mig. Dette
er for meget for mig. Jeg skal ikke gå længre bort æn in der.
(Peker til venstre.) Og jeg Skal Snart Være her igjæn. (Svava kaster sig på en
stol ved bordet, overgit til sin bevægelse.)
FJÆRDE MØTE
Svava. Alf.
Alf. Nu har jeg en følelse av at det hele er kommet tilbake
til os to.
Svava. Ja. —
Alf. De kan vel forstå at jeg siden igår ikke har gjort annet
æn holde taler til Dem? — Men det nytter mig ikke stort nu.
Svava. Det var dog snillt De kom.
Alf. Må jeg da få lov til at be Dem om én eneste ting, men
om den av alt mit hjærte: væntpåmig! — For nu vet jeg hvad
som fører frem til Dem. Vi har jo lagt vor livsplan, vi to, og
skjønt jeg nu blir alene om den — jeg skal føre den igjænnem!
Urokkelig! Så kanske De en dag, når De ser hvor tro jeg har
været.....?–––-Det er pålagt mig ikke at plage Dem, aller-
minst idag. Men et svar? Så stillt, så lite som muligt? — Et svar?
Svava. Men hvorfor?
Alf. Jeg må ha det at leve på. For jeg hører til de mænn,
at jo højere kransen hænger, des mere er livet værdt for mig.
— Et svar!
Svava (forsøker, men brister i gråt). Ja, De ser at alting bevæger mig
idag. Jeg kan ikke.....Hvad vil De også? At jeg skal vænte?
Hvad vil det sige? At være færdig — og dog ikke færdig;
forsøke på at glæmme — og bestandig bygge op igjæn, (overvældes atter
av bevægelse.) Nej!
Alf. Jeg ser De må være alene. Men det er mig aldeles
Umuligt at gå! (Svava rejser sig for at skjule sin bevægelse. Alf går efter og kaster sig på knæ.)
Alf. Et eneste ord til mig!
Svava. Men forstår De da ikke, at dersom De kunde gi mig
den fryd én gang til som bare den store tillid gir — tror De jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
