Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Anden handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED
Helga. Så, mens de larmet og snakket over hele bordet —
sat han og var sa uhyre begejstret og fortalte henne om
Germanerne!
Tygesen. Om Germanerne? Det var da besynderligt. Jeg
tænkte han vilde gjøre kur, jeg.
Helga. Ja, det vilde han nok også. Men det var nu hans
måte. Han begynte hos Germanerne.
Tygesen. Nu har jeg aldrig hørt maken! Hvorfor ikke hos
Adam og Eva?
Helga. Han sa henne at der var to slags Germaner, østlige og
vestlige. Vestlige — det er Frankerne, Sakserne, Friserne,
Germanerne i England.
Tygesen. Aldeles rigtigt! Frankerne, Sakserne, Friserne,
Germanerne i England. Udmærket, Helga! — Så du vet det?
Helga. De østlige Germaner, det er Skandinaverne og Goterne.
Tygesen. Skandinaverne og Goterne. Den indeling er ikke
almindelig. Men den er den rigtige! — Skål, Helga! Brillant! (De
drikker.) Leve Skandinaverne og Goterne!
Helga. De leve! — De var slikt et uroligt folkefærd, sa han;
de satte uro i værden. De var erobrere, og de var vikinger, og
de var utvandrere. De var som elvene i landene deres. Så stride
er disse elver. Og Skandinaverne og Goterne fløt fossende ut i
andre folk likesom elvene i havet.
Tygesen. Prægtigt! Gud hjælpe mig, som jeg selv skulde ha
sagt det! — Kanske du er min datter likevel?
Helga. Ja, det var han som sa det. Det er ikke mig. Den
samme uro var i ham selv, sa han. Ut vilde han, avsted måtte
han. Og det sa han, så det smittet henne, og hun ropte uten at
vite det: „Jeg vil med!“ — Bakefter blev hun så skamfull; men
da var det for sent; for på det blev de forlovet. Jeg ser du
kjænner det, far?
Tygesen. Nej, Gud velsigne dig, barn; sitter du ikke der og
fortæller mig min forlovelseshistorie? — Jeg hadde rent glæmt
det der med Skandinaverne og Goterne. — Hvorledes har du fåt
det at vite?
Helga. Mor fortalte mig det.
Tygesen. Gjorde mor?
Helga. Siste søndag hun var ute i instituttet. Idag otte dager
siden. Hun husket altsammen så tydelig, at hun somme steder
mintes ord for ord hvad du hadde sagt. Og du har glæmt det?
— Du talte om Alarek — han som tok Rom, vet du. Navnet er det
samme som Adalrek, vor Alrek, Alrekstad. Og Teodorek er vort
Tjodrek.
Tygesen. Det ... det husket mor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
