Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 OVER ÆVNE
hennes hjærte og varmer det, og så begynner hun at ånde. Hun
bor nu sammen med den gamle præsteenke — like her ved! —
Jeg kan ligge her til imorgen og fortælle og fortælle. Der står en
glans om ham her og længre ut blant tusener av troende over
det hele land som er enestående. Og nu begynner det at vokse
så at vi ikke er en dag i fred.
Hanna. Altså jeg kan også få se det — det du taler om —
mens jeg er her?
Klara. Så sikkert som jeg ligger her og kan ikke mere æn
rejse mig på albuerne.
Hanna. Men hvorfor kan så ikke miraklet gjælle dig, Klara!
Hvorfor har han ikke helbredet dig for længe siden?
Klara.–––-Det har sin egen grunn, det.....
Hanna. Men du vil dog sige mig den?
Klara. Nej. — Jo, mener jeg. Men siden. — Du får åpne et
vindu igjæn! Her blir så kvalmt. Mere luft, du!
HANNA. Det Skal dU få. (Åpner det øverste.)
Klara. Han skulde dog snart komme nu. Han blir virkelig
længe idag. Bare jeg fik lugte til de blomster. Efter regnet må
det være kommet en mængde. Nu er klokken snart syv; næsten
like ved syv.
Hanna (ser På sit ur). Ja, den er det.
Klara. Siden jeg ligger her, vet jeg altid hvad klokken er. —
Den friske luft måtte dog engang nå frem til mig? — Vinden har
visst lagt sig.....? Du svarer mig ikke?
Hanna. Nej, jeg hører ikke hvad du siger. For jeg kan ikke
komme mig av min forundring.
Klara. Ja, det er også det mærkeligste i vort land. Kanske i
vor tid.
Hanna. Hvad siger folk? Hvorledes ser bønderne på ham?
Klara. Jeg tror det vilde ha gjort tyve ganger, ja hundre
ganger mere opsigt alle andre steder æn nætop her. Her er det
som det så skal være!
Hanna. Men Klara? Mirakel er mirakel?
Klara. Ja, for os. Men her er noget i naturen her som vil
ha det usædvanlige av os også Naturen her er jo selv utover
alle rimelige grænser. Vi har nat næsten hele vinteren. Vi har
dag næsten hele sommeren — og d a solen over horisonten både
nat og dag. Du har set den om natten? Vet du at bak
hav-dunsterne synes den tre, somme tider fire ganger så stor som
ellers? Og farvevirkningerne av den over himmel, hav og bærg?
Fra stærkeste rødglød til fineste, sarteste gulhvitt. — Og farverne
i nordlyset over vinterhimmelen! Skjønt de er mere dæmpet, så er
der igjæn en så vill tegning i dem og en uro, et uændeligt skifte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
