Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 199
landet! De har tænkt du kjænte til det! De er så beskedne,
barnene.
Hanna. Men gjør han mirakler? Mirakler?
Klara. Fik du ikke, straks du så ham, intryk av noget
overnaturligt?
Hanna. Jeg hadde aldrig fallt på at bruke det ord; — men
når du siger det ... Han gjør et højst — ja, hvad skal jeg kalle
det? — åndigt intryk? — et meget sælsomt, gjør han. Som hørte
han ikke til her!
Klara. Nej! Ikke sant?
Hanna. Jo, det er sant!
Klara. Vet du at jeg kan ligge sammentrukket, med benene
op til brystet og armene ... ja, jeg tør ikke gjøre det efter; for
så kan det let komme ... Jeg kan ligge så i hele dager, når han
er borte, uten at kunne få lemmerne tilbake igjæn. Du kan tro
det er forfærdeligt! Engang — han var over fjællene; å, disse
turer over fjællene! — da lå jeg i 8 — otte — dager således.
Og han stod ikke før der i døren, og jeg så ham, og han så
mig, så begynte armene og benene at gi efter, og han kom og
strøk, og jeg lå så rank som nu! Og bestandig således — op
igjæn, op igjæn! Bare han er i rummet, så viger det!
Hanna. Besynderligt!
Klara. Hvad siger du om det at syke, d. v. s. virkelig troende
som var syke — det har ikke hændt én gang, men hundre! —
når han kom og bad med dem, så blev de friske!
Hanna. Virkelig friske?
Klara. Aldeles friske! Ja, hvad siger du om det at syke som
han ikke kunde komme til — for her er jo slike store avstande!
— dem har han skrevet til, at på den og den dag og det og det
klokkeslæt bad han for dem, og så måtte de be med; — og fra
samme time tok deres sygdom en annen vænding! Det er sant!
Jeg har mange tilfælde!
Hanna. Forunderligt! — Men dette har du aldrig skrevet!
Klara. Jeg kjænte eder jo! Tror du jeg vilde utsætte ham for
eders tvil?–––Her er en præsteenke her — å, henne må du se!
Hun bor tæt her ved. Hun er det ærværdigste jeg kan tænke
mig! — Hun hadde været lam i femten år, da Sang kom hit;
det er nu fem og tyve år siden. Nu går hun hvær eneste
søndag i kirken! Og hun er snart hundre år.
Hanna. Han kurerte henne?
Klara. Bare ved at be og ved at få henne til at be! For du
kan tro han kan be! Og så dette med Ågot Florvågen. Det er
dog det mærkeligste. Ti for vore øjne var hun død. Han lægger
en av hennes hænder i sin, og han lægger sin annen hånd på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
