Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 213
ANNEN HANDLING
En liten tømmerstue. I bakgrunnen dør ut til en sval. Døren er vidåpen. Vi ser ut i et trangt
landskap, stængt av et nakent fjæll. På højre vægg en dør. På venstre et stort vindu. Over døren
mot svalen er et gyldent krucifiks inne i et kors hvorover der er et glaslåk. Helt ner mot venstre
en sofa og foran den et bord hvorpå nogen bøker. Stoler langs væggene.
FØRSTE MØTE
(Elias kommer in fra svalen, snar, urolig Han går i lærredsbukser og på lette
sko. Oventil alene skjorten; ikke hue på. Han stanser, går til vinduet og lytter.
Vi hører tydelig, men fjærnt en salme, sunget aven mannsrøst. Elias er stærkt
grepet. Rakel kommer sagte in ad døren til højre, som var lukket, og som hun
lukker efter sig. Hennes bror gjør tegn at hun skal stanse og høre.)
Rakel (som også gripes, siger sagte:) La mig åpne døren til mor!
Elias (sagte). Har da mor vågnet?
Rakel. Nej; men far hører hun nok. (Forsynder tn højre; kommer sagte
in igjæn og lar døren stå åpen efter sig; siger sagte:) Hlin Smilte.
Elias (sagte). Å, Rakel!
Rakel (bevæget). Elias! — Si intet; — jeg tåler det ikke!
Elias. Se ut, Rakel! — Kan der være noget skjønnere?
Hundreder stille, å, så stille omkring kirken; og han i bøn og sang
derinne uten anelse om at der er nogen derute. Vinduerne åpne,
men for højt til at han kan se. Og de pa sit liv for ikke at bli
hørt, for ikke at forstyrre! — Se! Han talte om en bønnekjæde.
Alle disse omkring kirken — det er bønnekjæde, det!
Rakel. Ja. (De lytter tn sangen. Den slutter.) Han synger ofte idag.
Elias. Luk nu dørene! Jeg har så meget at fortælle dig. Jeg
har været her to ganger og søkt dig.
RAKEL (går sagte ut til højre; kommer igjæn og lukker efter sig. Siger højere:) Det har
kommet ænnu flere folk i eftermiddag.
Elias. Og det kommer bestandig — milevidt fra! Du kan ikke
se dem alle; for en stor del er borte i lundene og hører på
lægprædikanterne der. Der borte forstyrrer de ikke far. Så går
folket av og til — mellem lundene og kirken. — Men se nu dit
ner til stranden —?
Rakel. Nej, hvad er det? Markerne sortner av folk! Hvad
er det?
Elias. Det er missjonsskibet som er kommet.
Rakel. Missjonsskibet?
Elias. Vet du ikke at til det store missjonsmøte i byen har
alle østenfra lejet et dampskib? Nu ligger det her på fjorden.
Rakel. Her?
Elias. Her!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
