Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 OVER ÆVNE
Rakel. Men hvorfor kommer det hit?
Elias. Til miraklet! Da vore ombud — pastor Krøjer og én
til — kom ombord ved anløpsstedet ute ved havet —
Rakel. — så —?
Elias. — og fortalte hvad her var foregåt igår, og at far ænnu
var inne i kirken alene og bad —
Rakel. — Nu forstår jeg!
Elias. — Så vilde ikke en eneste én videre! men hit! Bispen
og præsterne bad dem holde ord og avtale; men hit vilde de!
Så måtte de andre gi efter. Nu er de her.
Rakel. Også præsterne?
Elias. Bispen og præsterne — naturligvis!
Rakel. De kommer da vel ikke hit in? — Elias, du skulde
være litt anderledes klædd.
Elias. Jeg tåler ikke klær.
Rakel. Du tåler ikke — ?
Elias. De brænner mig. Og så har jeg en trang ... ja, som
til at gå gjænnem luften. Jeg kan ikke beskrive dig det; men
stundom synes jeg at jeg måtte kunne det.
Rakel. Men, Elias —!
Elias. Der er han! Der går han!
Rakel. Hvem? — Han der?
Elias. Det er dog ham? Ja, det er! Ham bar de hit imorges,
syk, å, så syk; og nu går han; der ser du ham! — Det var idag
da far første gang sang. Ingen hadde væntet han skulde synge;
vi skar i at gråte allesammen. Da rejste den syke sig av sig selv.
Vi la ikke mærke til det før han gik iblant os. — Mor vil også
rejse sig, Rakel! Jeg ser det for mine øjne!
Rakel. Rejse sig vil hun. Jeg vænter det fra stund til annen;
men jeg skjælver for det. — Du ser på mig, Elias?
Elias. Ja — for undertiden, når du taler, synes jeg det går på
vers. Også når de andre taler.
Rakel. Men, Elias —?
Elias. Stundom igjæn — som nu — hører jeg bare lyden; ikke
meningen. For jeg hører samtidig noget — noget som ikke tales.
Rakel. Som ikke tales?
Elias. Oftest, at far roper; — roper mig ved navn — som han
gjorde igårmorges. (Bevæges.) Han har tænkt noget, da han gav mig
det navn. Det toner og anklager — og med hans røst. — Somme
tider uavladelig; jeg jages! Midt under kjænner jeg trang til at
styrte mig i den største fare. Jeg er sikker på at komme uskadd
derfra. Nej, bli ikke rædd! Her er jo ingen.
Rakel. Elias, kom og sæt dig med mig inne hos mor! Der er
fred inne hos mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
