Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 QVER ÆVNE
præsterne med trygghed avgi sit åndelige skjøn. Med „åndeliga
mener jeg ikke det vi ser og hører her av lægprædikanter og
andre såkallte begejstrede eller beåndede. Jeg mener her som
ellers en jævn, tæt, tør sanhed — „åndfullerea, jo jævnere,
tættere, tørrere den er.
Falk. Hør!
Jensen. Kanske det så skulde vise sig at som her kommer
aldrig miraklet. Aldrig! — Det kommer ikke væntet og hyldet av
hundreder, kanske tusen, i ophisselse og nyssgjærrighed. Ja,
nyssgjærrighed! Nej, miraklet kommer ægte, jævnt, stille, tørt til de
ægte, jævne, stille, tørre.
Falk. Dette er virkelig som talt ut av mit hjærte.
Krøjer. Hvis Falk tillater, må jeg dog få gjøre en bemerkning.
Siden jeg kom hit op som præst, har jeg set, at de tørreste
mennesker ofte er de som lettest blir bytte for overtro.
Blank. Dette er ganske min erfaring! Sandelig!
Krøjer. Av mistænksomhed nægter de ofte det som er
åben-bart for alles øjne. Men så overfalles de likesom bakfra av en
uforklarlig frygt og bestemmes derved av ting som er rent
usynlige for os andre. — Jeg har tænkt mig at det overnaturlige er i
den grad blet arvelig trang i menneskene, at motstår vi det pa
den ene måten —
Blank. —så kommer det på den ånnen! Hvad jeg har tænkt!
Falk. Ja, enten det nu kommer fra de tørre eller fra de saftige,
så vil jeg rigtig spørge om det er meningen, at nu skal vi opgi
hvad vi har vunnet av klarhed og orden innen kirken, og atter
begynne at sværme som præsteviede natugler?
BREJ. Ser De på mig? (Præsterne skoggerler.)
Bispen. Hyssssss! La os huske på den syke derinne!
Falk. Mirakel længselen er en utvækst på troen av samme slags
som lægmannsvæsenet på forkynnelsen — en uorden, en sygdom,
egentlig en atavisme, et 0 p gU 1 p. (Præsterne ler sagte og kommer derved til at hoste.)
Bispen. Hyssssss!
Falk. Det mirakel som ikke er godkjænt av præsterne, så at
sige ansat og insat av den øverste kirkestyrelse under h. m.
kongens præsidium, det er for mig som en løsgjænger, en landstryker,
en inbruddstyV. (Bispen ler sagte, og præsterne med øjnene på bispen.)
Falk. Det kan være bra at være naiv. Også jeg har været
naiv. Men når man som præst i en stor by skal være bedrøvet
med de bedrøvede over graven kl. 1 ■— så glad med den glade
bryllupsskare kl. 3 — så kanske ved en fattigs dødsseng kl. 4 —
og så i middag på slottet kl. 5 —, så lærer man den menneskelige
skrøpelighed at kjænne. Så lærer man: ikke at forlade sig på
personerne, men des mere på institutionerne. — Hvor miraklet viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
