Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 221
sig, går al institution under i følelsernes oprør! — Den katolske
kirke har derfor prøvd at gjøre en institution av miraklet. Men
herpå har den tapt alle forstandiges agtelse og sitter igjæn med
de enfoldige og de egennyttige. —Jeg var engang i et dameselskap
hvor der var bare jeg og så omtrent tyve damer. (Munterhed.) En av
disse damer fik krampe. Straks én til. Så ænnu én til, i alt seks.
(Munterheden stiger.) Da tok jeg og slog vand — først på disse seks, én
efter én (gjør det efter med hånden); men så på flere av de andre også;
for der er smitte i slikt, (stor latter.)
BlSPEN (fatter sig først). HySSSSSS! (Derpå brister han atter ut og de andre med ham;
fatter sig i) Hyssssss!
Falk. Dette tror jeg er sundt. Slå vand på! (Man ier ænnu og hoster
in i sine lommetørklær. Nogen av præsterne takker ham hjærtelig.)
Krøjer. Vi kjænner jo Falk og vet at han er en god mann —
tross sin underlige måte. Jeg tænker hvis han f. e. så den gamle
præsteenken her — hun er nu henved hundre år —, så vilde han
være den siste til at slå vand på henne — skjønt hun går om
iblant os som det levende mirakel og smitter alle ved sin tro.
Det samme gjæller den unge pike, Ågot Florvågen, som plejer
den gamle. Det mirakel som vakte henne, det så jeg selv, og
mange med mig. For vore øjne, for vore hænder var hun død
og kold. Og han bad over henne og tok og rejste henne! I skal
tro en manns vidnesbyrd! (Forundring.) De er her nu.
Flere. De er her?
Krøjer. De kommer kanske herin. De stiler like på huset
her, skjønt det går langsomt. Den gamle vil se. Hun vil se
henne som skreden ikke vakte. — Men se nu I på den gamle! Tal
med henne! Tal til den pike som følger! I vil få svar, pålidelige
og klare som hennes åsyn. Dette fører længer frem æn alle
vore doktrinære overlægninger. Jeg siger det ikke for at anklage.
Jeg har selv tænkt som I — like til jeg blev præst heroppe. Ingen
har følt det smærteligere æn jeg før hvilket avkall kirken her
har måttet gjøre, og hvilke tarvelige doktriner, hvilke
bortfortolk-ninger vi her står igjæn med ... Vi er fattige, uten under — uten
mot til at be om underet — og skal late som vi kan forsmå det,
eller som vi har det og er rike! —Jeg kjænner enhvær av eder
så vidt, at turde I — ja, var I aldeles trygge på, at her fik I se
et mirakel så stort at Bibelens udødelige vilkår var opfyllt: „alle
som så det, trodde“ —å, så skrøpelig enhvær av jer ellers
kan være, I blev som barn, I gav jer ganske hen, I offret alle
de dager I har igjæn, til at forkynne det! (Bevægelse, især biant de ældre.)
—Jeg tør gjøre disse tilståelser på eders vegne, brødre, fordi jeg
står innenfor åndsringen — den om hvilken det gjæller: enten
innenfor eller utenfor! Er en innenfor, da faller alle fattigdommens
Bjørnson: Samlede værker. V. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
