Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Første handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 OVER ÆVNE
Bratt. Jeg^ har virkelig truffet dem som ikke vet det, at vi
hernere bor på bunden av en dyp elv. Elven hadde et fall
der-ude, før den gik i sjøen, og dette fall åt sig længer og længer
inover. Således blev dypet til som vi bor i. Således opdaget de
også rigdommen i bærget på begge sider av elven. Vandet blev
da avledet, og de begynte minearbejdet. Det skapte så storbyen
deroppe. Men til løn for alt det som arbejderne drog frem i solens
lys, blev de selv støtt ner ifra det, hitner. De tjente så meget til
de andre at byggegrunnene deroppe blev for dyre for småfolk.
De måtte nøje sig med denne hernere, den kunde de få for intet.
Men her er aldrig sol. (samtale.)
Hans Brå. Så’n er det.
Falk (før han går). Vogt Dem nu, Bratt!
Bratt (ser På Faik. Begynner så igjæn). Efterhånden blev det så at de
som kom til skade deroppe i storbyen, eller som levde over ævne
deroppe, de blev hivd ner her —
Hans Brå. — menneske-avfallet! —
Bratt. — i „Helvede“, som de snart kallte det... Her er mørkt
og koldt. Her arbejder få med håb, ingen med glæde. Her liker
ikke barna sig, de tyr ut til havet eller op i dagen. Sol vil de ha.
Det varer bare en stakket stund, så opgir de det; de lærer, at den
som er kastet hitner, han kravler sig Sjælden op igjæn.
Flere. Det er sant.
Bratt. Nu står vi her. Men de deroppe som ejer den ledige
solsletten, har nætop svaret os at den får vi ikke. Og øverst oppe
på haugen, der den gamle festningen lå, der Holger har bygd sin
nye borg (uro) — der på „Borgen“ skal i kvæll fabrikherrernes
delegerte fra det hele land samle sig. Der skal de rådslå om
hvordan de kan holde os nere, så vi aldrig kommer op.
Den rå røst (m venstre). Ja, dom kan prøve!
FLERE (uten untagelse i stigende raseri). Ja, d01Tl kan prØVe!
Bratt. Jeg ber dere for Guds skyll, la dem ændelig få samle
sig der. Den borg blev bygd under stigende nød i landet. Ganske
som på tross. Det er bare som det skal være, at de samler sig
der og svarer derfra. Jeg hører at i kvæll vil de illuminere
borgen!
Den rå røst. Ja, dom kan prøve!
Alle. Ja, dom kan prøve, ja, dom kan prøve! (Aideies som før.)
Bratt. Men forstår dere da ikke, venner, at intet kan gagne os
mere? Nætop idag som vi har fulgt Maren og hennes to barn
til jorden —
Blind-Anders. — Hu Maren, ja —
Bratt. — så illuminerer de! <uro. Harme.) La dem ændelig få bære
sig sådan ad! Da får vi mange venner vi ikke før har hat. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
