Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 253
Holger. De har vel adskilligt at ordne, og så forlater — Halden
og jeg Dem.
Rakel. Å, det var noget jeg sa gjærne vilde be Dem om,
Holger! Skjønt De plejer jo ikke at høre på hvad jeg ber om.
Holger. Der er ingen, ubetinget ingen, jeg heller hører på. (Byr
henne at sætte sig.) Hvad er det? –– (Sætter sig selv.)
Rakel. Det store møte som de delegerte skal holde i aften —
hold det ikke pa borgen! Gjør ikke fæst deroppe! Illuminer ikke
borgen!
Holger. Borgen er et av de vakkreste bygværk i landet. Og
den gamle fæstning den ligger pa, er en smuk plass. Hvad?
Rakel. Det er den. Hr. Halden har stor ære av sit værk.
Derom er der bare én mening. Men —
Holger. Men, ja! arbejderne har dekreteret at det bygværk og
den plass er en hån mot dem.
Rakel. Der er begåt megen grusomhed i den fæstning.
Holger. Som nu er dækket over med Skjønhed. Er det en
forbrydelse? Hvad?
Rakel. Tiden som borgen blev bygd i.
Holger. Tiden? I knappe tider er det nætop best at skaffe folk
arbejde. Var det også en forbrydelse?
Rakel. Det blev misforståt. Husk hvad som hændte på
åpnings-fæsten!
Holger. En smule dynamit. Hvad? Avmagt. De gamle brede
fæstningsgraver hindrer dem i at nå frem.
Rakel. Men la det ikke gjænta sig!
Holger. Fæsten, illuminationen skal ikke alene gjæntas; men
jeg sætter tre musikkorps på den store ...
Rakel. A nej, å nej!
Holger (rejser 8ig). Hvad? Vi skal bli ved at gå av vejen for onde
anslag? Ikke så længe jeg kommanderer. — I tider som disse har
nætop borgen noget at fortælle godtfolk. Så De den illumineret?
Rakel. Nej. Jeg gik ikke ut.
Holger. Det gjorde De uret i. (Går opover.) Tillykke hadde jeg en
maler ute som tok det altsammen. En dygtig maler. Her er det!
(Han drar det store forhæng i fonden til side. Et herligt billede, dækkende hele fonden, blir
synligt. En borg fra middelalderen med tårn og tinder, takkete murer og en bred fæstningsgrav.
Elektriske lys på det øverste, stor illumination over resten. Nedenunder en by med havn, der ved molo
skilles fra havet. Også på moloen elektrisk lys. Det hele i en klar høstkvælls halvlys.)
Rakel (som har rejst.sig.) Ja, det er herligt! I sanhed, det er herligt!
Holger. Sådan tænker jeg mig det skal se ut igjæn, når jorden
atter gir plass for store skikkelser der tør og kan kungjøre sig. —
Når vi kommer ut av myretue-tiden og tusenben-fantasien. Tilbake
lil genierne og viljerne.
Bjørnson: Samlede værker. V. \ 7
OVER ÆVNE 255
Holger.....Må De nu finne Dem vel her, De og Deres
konvalescenter.
Rakel. Tusen takk! Kom ændelig op, når vi alle har flyttet in
her — så alle kan få takke Dem!
Holger. Det skal jeg.....
Rakel (nærmere tii). Jeg har dog vel ikke skadet Halden ved at sige
at han omgikkes min bror? For det vet jeg slet ikke.
Holger. De har megen omsorg for Halden —?
Rakel. Jeg vil nødig gjøre noget menneske ondt ...
Holger. De kan være rolig.
Rakel. Og det annet jeg bad Dem om —? For alle de
menneskers skyll, Holger, som kan fristes til ondt —?
Holger. Jeg har sagt Dem det: Jeg hører ingen hellere æn
Dem. Men De vet vi er av forskjellig religion, De og jeg. Hvad?
Rakel. Folk er så skræmt. De siger der fra gammelt går
mine-ganger under borgen.
Holger. Det gjør det visst under store deler av byen.
Rakel. Sæt om de prøvde—?
Holger (frem tu henne). Det var det beste som nu kunde
hænde!
Rakel (fra ham). De er skrækkelig!
Holger. Herrernes religion, frøken.
Rakel. Og dette vil De også lære Deres søsterbarn?
Holger. Det vil jeg. Jeg vil lære dem hvad som kan frælse os
allesammen.
Rakel (intrængende). Da gjør De en fortræd så stor, så stor—! De
har ingen ret til det, heller!
Holger. Ingen tet, hvad? Jeg som gir disse unge mennesker
alt mit?
Rakel. Om De gav dem ti ganger så meget, Holger, derved får
De ikke ret til at ta fra dem deres sjæl?
Holger. Nu har jeg aldrig hørt — hvad?
Rakel. Er det mindre? Alt hvad disse mærkelige to unge vet
og vil? Ta fra dem det?
Holger. For at gi dem hvad som er bedre!
Rakel. Men som de begge avskyr, Holger. Ingen har ret til at
bygge fremtiden ved tvang. Ikke ved tvang.
Holger. Derom skal der stå slag.
Rakel. Om at ta barnene fra forældrene?
Holger. Her er forældrene døde.
Rakel. Ingen levende forældre ejer sine barn med slik ret som
disse døde. Det vet De, Holger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
