Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAUL LANGE OG TORA PARSBERG 345
Paul Lange. Jo takk! Nokså bra. — Hvad var det du vilde
sige?
Tora Parsberg. At vi skulde gjøre en utenlandsrejse sammen.
Og begynne den — ja, som idag. Om to timer?
Paul Lange (urolig). Om to timer? Men vi kan da ikke rejse
sammen, uten først at være —?
Tora Parsberg (smiler), gift? Vi gifter os f. eks. i Kjøbenhavn?
’Eller et annet sted undervejs. Jeg har ingen forberedelser at
gjøre. Vei heller ikke du? Mine papirer har jeg hos mig.
Paul Lange. Jeg forstår jo hvad du byr mig. Jeg er dig dypt
taknemlig. Og var intet kommet i vejen, så —.
Tora Parsberg. Hvad er kommet i vejen?
PAUL LANGE (ser pa henne. Svarer ikke).
Tora Parsberg. Igår hadde du tat mot et sådant forslag.
Paul Lange. Det er hundre år fra igår til idag.
Tora Parsberg. Er ikke det vel meget? —Jeg foreslår det bare
er nogen timer. Og i de timer er vi to blet stærkere i den
kunst at stå sammen.
Paul Lange. Det er en stor kunst! Kanske den største av alle!
— Når det kommer til stykke, er det den jeg har forsømt. At stå
sammen med andre. Nutildags må en ta parti. Og slå et slag for
partiet. Ellers har man ingen venner. Jeg har bare fiender.
Tora Parsberg. Jeg tænkte du hadde mig?
Paul Lange. Kjære, unskyll! Min tanke kom på avvejer. —
Hvad var det du vilde sige mig?
Tora Parsberg. Det nytter visst ikke at nævne det, før du har
fåt sagt hvad du tænker på. Det er noget —?
Paul Lange. J^ det er. — Et spørsmål. Får jeg gjøre dig et
spørsmål? Et eneste ett!
Tora Parsberg (munter) Hvis det ikke er for dybsindigt for mig?
Paul La^ge (uten at ænse hennes svar). Jeg skammer mig næsten for at
fremsætte det. Men dig kan jeg jo sige alt?
Tora Parsberg. Alt.
Paul Lange. Er jeg en pøbel?
Tora Parsberg. Om du —? (Ler.)
Paul Lange (uten at ænse det). Hvorfor behandler de altid mig som
en — som en pøbel?
Tora Parsberg. Det spør du om?
Paul Lange. Er det dog ikke besynderligt at de nætop
utvælger mig? Ingen annen behandler de sådan.
Tora Parsberg. Nej, nu gjør du dig selv for megen ære. Det
plejer ellers ikke at være din fejl.
Paul Lange. Ved Gud, jeg trodde ikke der var noget av en
pøbel ved mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
