Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 PAUL LANGE OG TORA PARSBERG
Tora Parsberg. Nej, i så fall var du fri dem! For det er ikke
sit eget man hader. (Munter.) I almindelighed, da!
Paul Lange (uten at ænse det). Altid opigjæn disse historier fra min
ungdom. Min fortvilelses tid. Har jeg da intet annet gjort?
Tora Parsberg. Musik, min ven! Bare musik! De har mange
så’nne stykker stående. De sætter dem in i lirekassen, efter som
de begjæres. Du vet da det, du?
Paul Lange. Ja — det er sant. Jeg vet det jo. — Men de må gå
ut ifra at således ser folk på mig. Dette er mit rygte. Ellers
tok de ikke til dette.
Tora Parsberg. De later som de tror det! Det narrer mange!
Paul Lange. Ser du! Det narrer mange!
Tora Parsberg. Men det må da ikke narre os?
Paul Lange. Nej. Nej visst.
Tora Parsberg (skjælmsk højtidelig). Tilgi mig, Paul Lange: Er dette
virkelig dit spørsmål?
PAUL LANGE. Ja, tilgi mig, du! (Tar hennes hånd og kysser den.)
Tora Parsberg. Skal jeg la mig nøje med det? a et nu rejser de sig
begge, omfavner og kysser hværandre.)
PAUL LANGE (river sig løs og brister i gråt. Går opover.)
Tora Parsberg (efter ham, omslynger ham). Hvad er det, min ven! Tal
ut! Tal ut til mig!
Paul Lange. Hvis jeg kunde.
Tora Parsberg. Du unselige gjæmmer! Jeg trodde du nu var
trygg på mig?
PAUL LANGE (går under dette til bordet og bak det og kommer frem nedenfor). Du VÜ
ikke kunne forstå det. Ikke engang du. Det blev også for meget!
Så mange års hemmelige lidelser! Og svakhed. Og fejghed.
(i utbrudd.) Der er ikke det sted på mig som ikke har et sår! —
Om alle disse sårmunner gav sig til at sladdre? Du gode Gud!
Hvem vilde holde det ut? Og så hæslig da! Jeg har likesom
ikke visst det før inat. Men som du hører: nu tilstår jeg det
ærlig! Jeg er kommet dit hvor ingen forstillelse længer er
nødvendig. Så det er ikke derfor jeg tier____ — Nej — be mig
ikke! Det gjør ondt!
Tora Parsberg. Jesus Kristus, hvor er du ulykkelig!
Paul Lange (er kommet op igjæn med bordet foran sig). Lykkelig er jeg ikke.
Nej.....
Tora Parsberg. Min store, staute ven — hvad har — hvem har
således kunnet overvinne dig? I dig selv, mener jeg! I dig selv?
For i alle andres tanker er du ikke overvunnet! De kjæmper jo
som vanvittige mot dig! Der er ikke det våben til som de jo må
ta til. Så stærk tror de dig!
Paul Lange. Du har ret. Det er i grunnen sant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
