Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 PAUL LANGE OG TORA PARSBERG
Paul Lange (forskrækket). Du Vil ikke løse den?!
Tora Parsberg fstnie, men stærkt). Ikke sa længe der er liv i mig.
(Rejser sig.)
PAUL LANGE (blir sittende som lammet. Hvisker ændelig frem for sig). Ja, da —!
Tora Parsberg. Vilde du egentlig jeg skulde være anderledes?
Paul Lange. Nej. — Men hvordan vilde du så egentlig ha mig?
Tora Parsberg (sætter sig igjæn). Likedan!
Paul Lange. Ja, hvis kårene var de samme, eller jeg i dit sted.
(Rejser sig.) Men nu er jeg Væltet overænde. I den værste Skjændsel
som bakvaskelsens kunster kan få i stand. Jeg ligger i gatens
søle, de sparker, de spytter. Og da skulde jeg sige til en kvinne
der står højt og frit som du, som ingen annen i vort land: Bøj
dig litt ned over mig, så jeg kan skjules i glansen av dig! Eller
jeg skulde be dig om at løfte mig op og flyve væk med mig,
over hoderne på dem, til utlandet — der hører og ser vi intet
mere til dem? — Da først vilde jeg rigtig være ruineret. Ænnu er
jeg det ikke ... Nej, la mig få tale ut! Jeg sætter jeg kan rejse
mig ved egen kraft. Jeg tror nemlig jeg kan — at sige, hvis jeg
vil. Der er nemlig ting man ikke mere vil. Men jeg sætter jeg
vil — og kan ... jeg skulde da med dette hundekobbel i hælene
først og fremst søke dig op og be dig følge mig videre?! Mens
du ænnu står frit Og har valg?! — Ja, her er slet ikke tale om
hvordan du ser på dette!— Her gjæller det hvordan jeg ser på
det. Og i mine øjne er det det værste jeg nu kunde gjøre. Du
talte om jeg skulde ikke ydmyge dig. Nej, Gud bevare mig
for det! Men dü må heller ikke ydmyge mig.
Tora Parsberg (overgit). Å, du evige —!
Paul Lange. Ja^ jeg visste hvor svært du vilde ha — bare for
at forstå mig! Du som fra den tidlige ungdom av har hat råd til
at leve uforfærdet oprigtig. Kan du tænke dig, hvordan en har
hat det som er blet skræmt? Skræmt i sin tidlige ungdom?
Inne i selve livsvilkåret. Jeg mener ærens og ævnens. For det
blev jeg. — Vet du at da har arbejdet ikke længer bare mål i
sig selv. Der er kommet noget til som det må løpe omkaps med.
Som det må vinne over. Hvær dag vinne over. Og så gjæller
det freden til at arbejde. Den er der ikke længer av sig selv.
Den må kjøpes; bestandig kjøpes påny. I den mest trættende
hensynsfullhed, i høflighed uten nogen forsømmelse — for der er
kommet frygt med i alt. Derfor blir det også et liv ute på
trappen. Ikke ifrine i ens egne stuer. Vi tør ikke slippe nogen in der.
Vi lever ikke vort eget liv længer, vi fører ikke vor egen tale.
Stykkevis rlok, aldrig helt. Aldrig, aldrig helt — å, Gud! — Aldrig
helt. Det begynte først den dag du stod her! — Da rejste sig en
mann bak mig som avskediget alt der var til pine. Rejste sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
