Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAUL LANGE OG TORA PARSBERG 347
Tora Parsberg (stærkt). Men hvorfor så gi tapt inne i dig selv?
— Og så med én gang!
Paul Lange. Ikke med én gang! Ej heller for noget enkelt.
Nej, det daglige, det ændeløse, det onde! Først inat blev det til
sum.
Tora Parsberg. Hvorfor ikke før?
Paul Lange (ser På henne). Det siger jeg ikke. (Han går.)
Tora Parsberg (efter). Du siger det! Vi må tale om det! Bare
det kan hjælpe dig, Paul Lange!
Paul Lange. Jeg kan ikke! Og vil ikke.....! Nej, be mig
ikke om det!
Tora Parsberg. Så siger jeg det!
PAUL LANGE (vænder sig, stemmer hænderne imot). Nej, nej! (iler derpå hen, omslutter
henne og lægger hodet på hennes skulder.)
TORA PARSBERG (kjæmper mot sin egen bevægelse). –– –– –– –– –– –– ––
––––––––––––––––––Skal vi så ikke tale videre om det jeg
kom for?
Paul Lange. Jo — vi sætter os. (De ■ gjør så.)
Tora Parsberg. Hvad siger du til at vi rejser herfra? Ænnu
idag? Straks? Vi tar Kristian med, så er vi uten omsorg. — Bort
fra dette her, skjønner du! In i en luft som er aldeles fri for
dette giftstof. Hvad siger du til det?
Paul Lange. At det vilde være en illusion. Vore tanker fødes
av vor fortid. Og følger os.
Tora Parsberg. Får jeg lov at minne dig om — at også jeg
følger?
Paul Lange. Gud velsigne dig! Men nætop det —, nej, få mig
ikke til at tale! Det blev også for meget. Jeg siger dig det forut.
Tora Parsberg (intrængende og bevæget). Føler du ikke som du nu
ydmyger mig? Krænker mig?
Paul Lange (forfærdet). Jeg? — Dig?!
Tora Parsberg. Så længe det gallt at dele ære og arbejde, tok
du med mig! Men du holder mig ikke i stand til at stå hos dig
i fare. I sorg. Da nægter du mig ændog fortrolighed.
Paul Lange. Nej, nej, ikke således! For Guds skyll ikke
således. Men — „ta dig meda, som du siger? Vi er jo dog ikke
gift. Det vilde ikke være forsvarligt.
Tora Parsberg. Er vi ikke gift? Jeg vet ikke annet av.
Cere-monierne er ingenting for mig. Bare lovkrav. Er de mere for dig?
Paul Lange. Nej. — Men jeg kan ikke overse at ænnu står vi
sa vi har valg.
Tora Parsberg. Ikke jeg. Jeg har ikke valg! Til en pakt hører
to. Men undertiden hører også to til at løse den. Og her er
det så.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
