Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 LABOREMUS
Han bodde bestandig i samme hotel som hun. Det varte år og
dag. Han vilde absolut gifte sig med henne. Men slægtningerne
la sig imellem. Som vænteligt var. De vilde ikke miste pengene
sine. Han måtte opgi det. — Den gamle var ikke menneske
siden.
Wisby (efter im). Så livrenten er efter gamle Stephansen!–––Er
det ænnu mere?
Dr. Kann. Jeg kjænner ikke alt — men jeg læste for et par
år siden om en ung engelsk officer; — han skjøt sig i et hotel
i Amsterdam. Utenfor en kunstnerinnes dør, stod der. Det vakte
stort opstyr dengang. Alle aviser trykte det av.
Wisby. Det—? Det var ænnu mens min hustru levde? Vi
læste det sammen, tror jeg. Javisst! ..... Skulde det være
henne?
Dr. Kann. Navnet stod ikke, eller det stod ikke utført. Men
nu har jeg al grunn til at tro at det var henne.
Wisby. Utenfor. Altså dog ikke innenfor!
Dr. Kann (ser forundret på ham). Men Wisby —?
Wisby (rejser sig). La mig være! (Går.)
Dr. Kann (ser efter ham). Officeren hadde visst ingen formue.
Wisby (stanser tvært. Kommer så:) Synes De jeg nogensinne kan komme
hjæm?
Dr. Kann. Alene? Ja.-(Rejser sig.) Rent ut sagt: vil De fortsætte?
WlSBY (går fra ham i stærk bevægelse, kommer igjæn, prøver at sige noget, går atter. Ændelig:)
Dengang hun rejste fra os ... det var en isnende kold vinterdag
uten sne ... min hustru lå derinne, hun var atter blet så dårlig,
og herute — herute holdt hun på at sætte sig i vognen, hun som
hadde git os musikken, håbet. Det var som selve livet rejste.
Jeg bad henne bli. Men hun vilde ikke. Dengang ...
Dr. Kann. Unskyll at jeg avbryter. Hun rejste ikke frivillig.
Wisby. Hvad siger De?
Dk. Kann. Hun rejste ikke frivillig, siger jeg.
Wisby. Hvorledes?......De.....?
Dr. Kann. Ja, jeg! Jeg jog henne.
Wisby (rædd). Hvorfor?
Dr. Kann. Hun vilde dræpe henne derinne!
Wisby. Dræpe henne?!
Dr. Kann. Ikke med dolk eller gift. Eller kvæling. Med øjnene,
med viljen. Hun vilde ha hennes plass.
Wisby. Å Gud —!
Dr. Kann. Det følte den syke. Og det var nok. — Hvad følte
ikke hun, Wisby?
Wisby. Hvad — hvad følte hun?
Dr. Kann. De aner det, ser jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
