Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 373
Wisby. Så sant der er en Gud til, jeg forstod det ikke den
gang! Så sant der er en Gud til, ikke med ett ord, ikke med
så meget som det minste tegn forrådte jeg min stakkars hustru!
Dr. Kann. Nej. — Nej, det behøvdes heller ikke. Hun følte
hvad De tænkte. Og det var nok. Uten det hadde den andre
ikke sejret.
W^SBY (ser på ham, til han synker ned i den stol han står ved).
Dr. Kann. Ingen må sige hun hadde bukket under, hvordan det
så var gåt. Dersom jeg ikke trodde hun kunde leve, at hun var
på bedringens vej — hadde jeg så rejst fra henne? Og overlatt
henne til mine kolleger? Nej. — Da jeg kom igjæn, var det
værste hændt. Da var det for sent.
W^SBY (springer op og omkring. Med én gang husker han skapet, går hen og åpner. — Men
minnes så at en annen er tilstede, klasker døren til, iler hen mot stolen igjæn, sætter sig og
overvældes). Hvorfor sa De mig det ikke?!
Dr. Kann. Jeg vilde skåne Dem, mann! Fatter De ikke det.
Wisby. Skåne mig?! Hadde De talt, så hadde De skånet mig
for dette!
Dr. Kann. De var så fortvilet at jeg trodde De selv ante
sammenhængen.
Wisby. Nej, nej, nej!
Dr. Kann. Hvordan gik det så op for Dem?!
Wisby (rejser sig i ekstase). Jeg siger Dem, jeg siger Dem, hun kom
in til mig, som hun gik og stod i levende live — i sin sorte kjole
med kniplingskraven over ...
Dr. Kann (hvisker). ... Amalie? Deres avdøde —?
Wisby. Brudenatten! Jeg sat i min seng, i alle fall syntes jeg at
jeg sat lysvåken i min seng, da hun kom og så sørgmodig på mig:
„Hun som du kommer fra, hun har tat livet av mig!“ sa hun.
Dr. Kann (som før). Det sa hun?!
Wisby. Og siden — ja, siden har alt været fortvilet. — Jeg har
ikke tænkt på annet. (Går fra ham, kommer igjæn.) — Men er jeg hennes
medskyldige — nu ja, så, så.......
Dr. Kann. Dette kan ikke fortsætte!
Wisby. Det må! Nætop derfor!
Dr. Kann. Der er en som kan hjælpe her.
Wisby. Mig —? Hjælpe mig? Tror De jeg vil hjælpes? Tror
De jeg vil tilgi mig selv? — Der er et ordsprog som lyder: Vi
høster hvad vi har sådd. Men jeg siger Dem — jeg siger Dem —:
Vi høster, fordi vi ikke har sådd! Ugræs høster vi! Jeg har
ingenting bestilt i mine dager. Det gir usunde instinkter.
Dr. Kann (avbryter). Dette kan ikke fortsætte! Kort og godt! —
Der lever en som har tilgivelsens magt. Hun kan gi Dem den
— dag for dag — i Deres eget hjæm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
